Stil om 1940 erne

Arrogance fra den selvsikre overklasse forandres i 1940’erne

Niende april 1940 blev Danmark besat af tyskerne og det medførte rokeringer i de forskellige klasser. F.eks. kom slagteren op i hierarkiet, da han havde nogle varer, der var stor efterspørgsel på under krigen. Efter besættelsen, var alle på øjenhøjde. De fine damer med pelsjakker og slagteren. Rig, fattig eller midt imellem. Før 1940’erne stemplede man hinanden i forhold til ens indkomst eller penge til rådighed. Overklassens børn måtte ikke lege med underklassens. For “lige børn leger bedst”. Før 1940’erne og tidligere, har definition af klasser ændret sig voldsomt fra i dag til dengang. Klasserne ligger mere under overfladen nu. Det er blevet et tabu. Man snakker ikke om løn og indtjening, og der bliver set ned på en, fordi man tager et lån. Jeg kan ikke holde 1940’ernes overklasse ud. Det er pinligt for familien, hvis deres 20-årige datter ikke starter, på en kostskole i Schweiz eller ikke er ved at uddanne sig på et af de fineste medicinstudier. De høje krav, de sætter til deres børn, er fuldstændig urimelige. F.eks. hvis deres datter ikke vil på kostskole, tænker de, at hun er uopdragen og ikke respekterer dem. I 1940´erne havde overklassen et meget formelt sprog, man titulerer hinanden fru og hr. De nævner endda deres arbejde før deres navn. Jeg synes, det er pudsigt, at man bruger talemåder som: “Lærer Rune, må jeg gå på toilettet”, det lyder dumt. Men det er selvfølgelig godt, man lærer at huske, hvad Rune laver. Det kunne være, jeg havde glemt det. Porcelæn, pelsjakker, jakkesæt og møbler til en formue. Overfladiske, smarte og ligegyldige ting. Overklassen har det, fordi de kan. Der er ingen grund til at eje statussymboler. Jeg synes i stedet, man skal respektere andre og støtte dem økonomisk. Man skal hjælpe, dem der har brug for det f.eks. hvis du vælger at købe en pelsjakke i stedet for en helt normal velfungerende jakke, det virker arrogant. TV-serien Matador prøver at vise klasserne, de kommer fint ind på overklassen og middelklassen, men Matador foregår i de dyre saloner hos overklassen. De eneste i arbejdstøj man møder, er dem der betjener de rige: Tjenestepigen eksempelvis. Halvfems procent af befolkningen i Korsbæk, som var faglærte eller ufaglærte arbejdere, findes stort set ikke i tv-serien. I det 14. afsnit møder man i en sidefortælling en nedslidt rengøringsdame, men ellers er den sociale realisme fuldstændigt fraværende. Der var en fed fornemmelse, når man ser afsnit 12, hvor Fru Varnæs hjælper Hr. Stein med at flygte fra Korsbæk. Hun ville aldrig have gjort det, hvis det ikke var pga. af krigen og det siger også noget om, hvad krigen medførte. Men denne tankegang skal ikke kun komme til udtryk gennem absurde situationer, men i hverdagen og det var ikke tilfældet før 1940’erne.