Danskhed og integration

Begrebet kultur er et af de mest uhåndgribelige udtryk der findes, og når man snakker kultur kan man komme ind på en helt masse forskellige ting. Man kan ikke definere begrebet kultur ensidigt, da der er mange forskellige vinkler og definitioner af kultur. En af de mest neutrale definitioner vil helt klart være: Kultur består af de samlede værdier, viden og holdninger som karakteriserer et samfund. Det kan være det mest basale ting som mad, dans og den måde vi er på, som er med til at karakteriserer en kultur. Er det overhovedet muligt at finde en her i Danmark, som kan fortælle den helt præcise definition af danskhed og ”en rigtig dansker”? Eller findes den rigtige dansker egentlig? Der er mange forskellige meninger omkring, om hvad der definere den rigtige dansker, men spørgsmålet er, er der overhovedet en rigtig måde at være dansker på? Jeg må da ærligt indrømme, at når jeg tænker på en dansker, så dukker der en kridhvid og halv buttet mand op i mit hoved, men når jeg så tænker over det, så er personer der er født og opvokset i Danmark, men har en anden etnisk baggrund vel ligeså danske som os selv? Jeg synes ikke at det er super vigtigt at man skulle kunne det danske sprog før man kan være en ordentlig dansker, for det danske sprog er svært, og det indrømmer jeg da gerne. I mine øjne er man allerede rigtig dansker i det øjeblik man, hvor man prøver at integrerer sig. Det betyder ikke, at man SKAL spise typisk dansk mad, SKAL kende til alle H.C. Andersens eventyr eller drikke så mange øl, at man får den typiske danske mandemave. Det at man bare prøver at hjælpe til i Danmark, det er nok i mine øjne. Det kan være enormt svært at falde til i Danmark, hvis man F.eks. er flygtning, fordi folk er så skeptiske omkring, hvorvidt flygtninge nu kan lære at blive danske. Vi danskere elsker vores land og vores kultur, men alt for mange frygter kulturelle input udefra. Den ældre generation frygter at vi helt mister det danske land og den danske kultur, men sandheden er, at kerneelementerne i dansk kultur netop er kommet til Danmark fra andre lande og kulturer. Her i oktober måned har vi jo F.eks. Halloween, som stammer fra USA. Jeg mener på ingen måde, at Halloween er en dansk tradition, men at den amerikansk. Jeg kan ikke forstår, hvad den laver i Danmark, da vi har fastelavn. Vi har så mange traditioner i Danmark, som vi mener er danske traditioner, men som i bund og grund stammer fra helt andre lande og helt andre kulturer. Hvis man spørger mag kunne man sagtens undlade nogle af de såkaldte danske traditioner. Personligt elsker jeg de kulturelle input fra de andre lande. Jeg mener bare, at uden de input ville Danmark være et utroligt kedeligt sted, uden nogen form for kulinariske oplevelser. Vi har godt af at lære nye ting fra andre kulturer, og bare fordi der F.eks. bliver bygget flere og flere moskéer i Danmark, så betyder det altså ikke at de overtager vores land. I den lidt yngre generation er vi nok blevet lidt mere vant til forandringer, for vi er vokset op med at flere og flere flygter til Danmark fordi her er trygt og vi tager godt i mod dem. Så jeg forstår de ældre, jeg forstår at det kan være overvældende for dem, at der lige pludselig sker forandringer og det kan gøre dem paranoide, fordi de er vokset op med i et Danmark med faste rammer og ting ændrede sig sjældent. Når jeg siger kulturelle input fra andre lande, så mener jeg bestemt også maden. Ærligt så hænger dansk mad mig langt ud af halsen. Jeg HADER stegt flæsk med persillesovs og kartofler, og mest af alt hader jeg den typiske danske julefrokost med sild og snaps, bare tanken slår mig helt ud. Derimod er jeg lykkelig over udenlandsk mad og elsker at rejse for at opleve nye ting, men os i den yngre genration er som sagt nok også mere åben over for nye ting. Danmark er et skønt land og vi passer på hinanden og andre, men vi er slemme til at dømme på forhånd. Hvis du ser en person på gaden med anden etnisk baggrund, så ville en af dine første tanker være ”Han/hun er kriminel” eller ”Han/hun er dårlig for vores land”, og det irriterer mig. Jeg gik på en skole, hvor folk kom fra mange forskellige lande og forskellige kulturer. Det var en katolsk privatskole og der var plads til ALLE. I min klasse gik der 2 tyrkiske drenge, som jeg snakkede en del med og ordet ”Wallah” dukkede op i næsten hver sætning. ”Det bruges ofte som en understregning eller intensivering af det, der siges.” Det var ligesom deres måde, at udtrykke, at det de sagde altså var rigtigt. Ordene ”Jeg sværger” med deres tyrkiske accent dukkede også ofte op i sætningerne. Jeg tror at det er ligesom, at vi danskere enten siger ”ikke” eller ”ikkå’s” efter hver sætning. Jeg brugte aldrig ordet Wallah, da jeg synes det ligesom var deres ord, men ordene ”Jeg sværger” satte sig hurtigt fast i min ordforråd og tog mig selv i at sige det flere gange. Det var ikke fordi jeg følte mig som en af dem, men fordi det lige pludseligt bare var normalt for mig, at høre de ord. De 2 drenge snakkede nok det man vil kalde for perkerdansk, men det var jo bare deres måde at snakke på. Tager man en tur til Gellerup kan man også tydeligt høre, at størstedelen af beboerne kommer fra enten de arabiske land eller Tyrkiet. Deres måde at udtrykke sig på er helt anderledes fra den danske måde. For lige at vende tilbage til hvad der er rigtig dansk, så ser mange helt klart ikke perkerdansk, som rigtig dansk, hvorimod jeg mener at de er mindst ligeså danske som mig. Jeg kommer selv med perkerdanske ord, er jeg så ikke dansk mere? Min venindes mor er hollænder og har en speciel accent og synes virkelig det danske sprog er indviklet og jeg forstår. Hun mener at en vandhane og kan kaldes for en ”Vandkylling” og hendes ting tit ”sidder” i hendes taske. Hun er heller ikke helt vild med jul, men derfor ser jeg hende stadig som en dansker og jeg accepterer at hun måske har andre traditioner end en anden typisk dansker måske har. Der skal være plads til, at vi kan være forskellige, og vi danskere skal være mere åbne for andre former for mad, sprog og traditioner. Danmark er som sagt en velfungerende land og vi gør alt for at hjælpe de svagteste i samfundet og flygtninge flygter til Danmark, fordi vi er så gode til at hjælpe, og så hører det jo også med at vi bliver flere og flere mennesker fra mange forskellige lande med mange forskellige kulturer. Jeg indrømmer gerne, at der her i den seneste tid har været meget ballade omkring alle de flygtninge som er kommet til Danmark og folk er gået helt amok. Jeg synes vi skal tage os sammen og hjælpe ordenligt til. Alt min respekt ligger hos dem, som har samlet ind til flygtninge og dem, som har taget flygtninge ind, som en del af deres familie. ”Engelske ord lyder bare mere cool, og ordene er efterhånden så danske, at de ikke længere er engelske, siger de.” Amerikaniseringen har for alvor taget overhånd i Danmark. Vi bruger flere og flere engelske ord og udtryk, og vores danske sprog forsvinder ligeså stille. Til tider kan jeg bedst udtrykke mig bedre på engelsk end dansk, og jeg kan ofte glemme nogle danske ord, som jeg kun ved hvad hedder på engelsk. Jeg mener at det har noget at gøre med, at vi bruger internettet mere og mere. Meget af det vi ser og hører foregår på engelsk, men ofte er det de ”små” og korte engelske ord vi bruger. For mig er det ren og skær refleks at komme med nogle engelske ord i mine sætninger, det er jeg vokset op med. De små engelske ord som cool, nice og omg er nu mindst ligeså danske som de er engelske. Noget jeg ikke forstår er, hvorfor at nogle mener at amerikanisering er en dårlig ting. Siden hvornår er det dårligt at kunne snakke engelsk? Om nogle år ville flere og flere ting foregår på engelsk og jeg tror bestemt også at det på et tidspunkt bliver et slags hovedsprog i næsten alle lande, også Danmark. Jeg mener bestemt ikke at det danske sprog er truet på en dårlig måde, men synes derimod det er godt at vi bruger mere og mere engelsk. Mange frygter også at vi helt mister vores danske sprog, men jeg tror slet ikke at der er noget at frygte. Vi mister aldrig det danske sprog. Vi danskere er for stolte af vores land, kultur og vores sprog, til at kunne slippe helt på det danske sprog. Jeg tror ikke på at der findes en rigtig dansker. Jeg synes ALLE der bor i Danmark er rigtige danskere, også dem med anden etnisk baggrund som ikke snakker pæredansk, ikke spiser kartofler med brun sovs og ikke hejser dannebrog hver weekend. I Danmark skal der være plads til alle.