Jeg vil med dette essay, bestræbe mig i at gennemgå den menneskelige værdi som trygheden har for os alle. Man har erfaret, igennem tidernes forløb, at mennesket er et socialt væsen. Adjektivet ”socialt” kommer fra den viden man har skabt sig omkring ét af de gældende principper i vores liv, altså at et menneske har behov for andre personers tilstedeværelse, for at kunne overleve. Dette er i hvert fald gældende, hvis vi taler om barndomsårene, hvor mennesket -i højeste grad- er uselvstændigt og hjælpeløst. I vores moderne samfund findes der institutioner som passer på os, uanset om vi er helt på bunden, eller om vi i teorien kunne klare os selv. Man kan altså godt overleve, men kan man overleve alene? Vi har alle sammen et behov for at omgås andre mennesker, for at føle os sikre, værdige og elskede. Trygheden er akkurat opfyldelsen af de behov.
Vores menneskelige instinkter fortæller os, at det ikke er behageligt at være alene. Vi får dette at vide igennem følelser, så som melankoli, angst, tristhed, eller simpelthen en jalousi overfor andre menneskers parforhold. Det ligger i menneskets natur at lede efter en social gruppe, hvor man kan føle sig tilpas i. I ungdomsårene er det ”gruppen” som kan definerer ens søgen efter en identitet, fordi det er igennem denne gruppe, at man kan træffe mange valg, så som uddannelse, karriere eller de forskellige kredse som man senere i livet vil færdes i. Man retter sig efter gruppen, fordi man føler en vis ”tryghed” ved at være sammen med de mennesker som den består af. Trygheden kommer af at man deler nogle fælles idealer, meninger eller værdier. Tryghed kan altså være et synonym for acceptation.
Det er gratis at oprette en konto