Kan man godt være en ”rigtig” dansker uden at spise flæskesteg og kartofler eller uden at vide hvem Kim Larsen er? Er det, det ydre der skal afgøre, om man er ”rigtig” dansker, eller er det hjertet der bestemmer, hvor man hører hjemme.
Her den anden dag var jeg i supermarkedet for at handle ind til aftensmaden. Min mave rumlede, for klokken var mange, og jeg havde ikke spist hele dagen. Mine mundvier blev langsomt fugtige, da jeg så den lækreste oksefars, som var økologisk, i køledisken. En mand af anden etnisk baggrund kiggede længselsfuldt ned på den samme lækre oksefars som jeg. Han var vildt imødekommende og hilste pænt. Han talte ikke særlig godt dansk, da han havde lidt accent, men jeg forstod ham godt alligevel. Jeg tilbød at købe oksefarsen til ham, fordi jeg kunne se på hans slidte tøj, at penge nok ikke var dem han havde flest af. Hans ansigt lyste op, og hans smil var tomt pga. manglen på tænder. Da vi så stod i køen lod en dame, med langt lyst hår, mig komme foran i køen, fordi jeg ikke havde så mange varer. Manden fra køledisken fulgte forsigtigt efter, men blev stoppet af en hånd. ”Hvor tror du lige du skal hen?,” sagde hun lidt hånende. Han kiggede bare ned i gulvet, mens jeg så hende tørre hånden af i bukserne efter at have rørt ham. ”Se at komme tilbage til der hvor du kommer fra,” sagde hun, og jeg blev rasende og mærkede vreden helt nede i tåspidserne.
Det er gratis at oprette en konto