John havde altid været artig. Han havde altid gjort hvad hans forældre bad ham om og han havde altid lavet sine lektier. Sådan var hans gamle venner også, men det skulle være løgn, tænkte John en dag. Det var den dag, hvor han fik en øjenåbner og fandt ud af, hvordan alle andre så ham. En lille duksedreng, der aldrig kunne finde på at lade være med at lave sine lektier, en der ikke kunne finde ud af at sige fra over for sine forældre, og han var i hvert fald ikke en, der kunne gøre noget menneske fortræd. John kunne godt se, hvad de mente, men han ville have, at det skulle være løgn. Aldrig mere ville han være en lille duks, så han ville opsøge de hårdeste typer han kunne komme i tanke om. Det var en gruppe på fire drenge, der havde motorcykler og gik med læderjakker. De hængte altid ud ved den faldefærdige gård, som havde stået ubeboet i mange år. John havde hørt rygter om, at banden havde været indblandet i stofhandel og han troede, at det var rigtigt nok.
John iklædte sig sin fars læderejakke og redte sit brune hår, så det så sejt ud. John vidste allerede inden han var nået til gården, at banden var der. Der var dødsmetal for fuld udblæsning, og John kunne høre, at lyden kom inde fra den gamle lade, så han gik mod ladeporten. Først da han havde hånden på håndtaget følte han sig nervøs. Hvad havde han egentlig gang i? Byens hårdeste fyre sad derinde, hørte dødsmetal og røg sikkert også. John havde aldrig røget før! Men så blev han hård igen. Han ville ikke være en lille duks med nørdevenner. Han ville være sej og det var fyrene derinde, der kunne gøre ham sej. Han åbnede døren. De kiggede på ham. Hvad skulle han sige? ’Stik mig en smøg’? Nej. Så kom han på noget og sagde: ”Hej gutter. Fed musik. Må jeg låne en smøg?”. John syntes, at det lød godt. Den højeste af fyrene gav han en cigaret og bad ham om at sætte sig. Den høje skruede ned for musikken, så man kunne tale sammen og spurgte så: ”Nå, hvem er du så?”. John hostede lidt, men svarede så, at han hed John og fortalte, at han havde dødssyge venner og at han faktisk hellere ville lade være med at have venner. Han fortalte også, at han havde set fyrene mange gange før og havde syntes, at de var seje. Han ville gerne være med i deres bande. Den laveste introducerede banden. Den høje hed Dennis, den høje med skægstubbe hed Thomas, men blev kaldt Tommy, den mellemste hed Brian og han selv hed Daniel, men blev kaldt Danny. De sagde ikke noget om at John måtte være med i banden, men de sagde ikke at han ikke måtte være med. De bad ham bare om at vende tilbage næste dag.
Det er gratis at oprette en konto