Ny passager Når jeg læser sangteksten "Ny passager", kan jeg føle en ensomhed i valget af ord. Teksten handler om en persons liv, som er skrevet i en metafor, fordi det er nemmere at forklare svære og personlige ting, hvis man skriver det på en måde alle kan forstå. Forfatteren vil forklare det at tage de rigtige valg, fordi det måske kan ændre din levemåde. De to første strofer er starten du vælger, om du står på toget, eller vælger du at lad vær. Efter en kort form af et omkvæd, kommer næste strofe, her bliver der åbnet for det valg du har taget, og i starten vil du føle ensomheden. En fremmed i forbifarten, er ikke noget man ligger mærke til, som der forklares i omkvædet de sidste fire linjer. Nu kommer den "Nye passager" på den tanke, om det er det rigtige valg der er blevet truffet. Han har forladt sin perron, han står på egne ben, et nyt liv på skinner. "Et nyt liv på skinner", skulle umiddelbart lyde fantastisk. Som man siger: "Et liv på skinner", men når man læser teksten, for det en negativ betydning, og man ser det langtfra som noget positivt. Med et nyt valg, ville det altid være fedt at have en ven, en man kan stole på ved sin side. Tvivlen vil igen lure, er det nu det rigtige valg? Denne tekst handler om at være ny til noget, og at man ikke altid får hjælp, til at danne det, du har sat dig for næsen.Hvad skulle jeg gøre? Hvad skulle vi alle gøre? Vi alle kom en i en ny klasse med få bekendte. Alligevel virkede det som om at de andre kendte hinanden, undtagen mig. Jeg ankom tideligt om morgen for at kende skole. Menneskerne hyggede sig, et nyt år, en ny start og nye mennesker. Alt virkede som det idylliske. Jeg følte at dette år skulle gå godt, ikke ende med at være klassens taber igen.Jeg gik ind i klassen, efter et møde med en masse ubekendte mennesker. Hvor skal jeg gå hen? Det ved jeg ikke. Gik ned mod fjerneste hjørne for, at skjule mig i mængden. Jeg var den nye passager. Jeg følte mig ensom, alene og trist. Øjnene flakkede rundt, vidste ikke hvad det førte til, kiggede på alt muligt andet. Mine øjne bevægede sig fra den ene ende til den anden ende i klassen. Det blev køligere, som tiden skred frem, ensom- og uvisheden trak ind i mig. Frikvarteret nærmede sig. Problemet fra sidste år opstod igen. Jeg følte mig ikke hjemme, de bekendte blev de ubekendte. Jeg gik ud for at følge mængden. Alle andre gik ud, så hvorfor skulle jeg ikke? Jeg blev nød til at følge med, være medløberen. Det var den eneste måde at få venner på. Jeg gik ud af døren, ud til det store udendørsareal. Man så alle andre lege, lege forskellige lege, alt fra tik til fodbold. Man så mig, ensom, alene og trist, man så, jeg stod og kiggede. Man så mig være den nye passager. Klokken ringede til spisefrikvarter. Jeg sad for mig selv, igen. Timerne gik langsomt. Drømmende om det fede år med nye venner, blev hurtigt uklar. Ensomheden trak længere ind, og jeg var ude på dybt vand, helt derude hvor man ikke kunne bunde. Jeg overvejede kort at stoppe på skolen, fordi jeg altid var alene, men dagen blev redet. Signe kom over til mig, hun sagde, at hun syntes, at jeg skulle komme med ud og spille med de andre. Jeg var lykkelig, en susende følelse af glæde strøg ind i mig. For førte gang, var der nogle der syntes, at jeg skulle være med, at jeg ikke skulle være ham, der bare sad for sig selv. Jeg fulgte med de andre ud til gårdspladsen, og jeg fik den bedste dag i mit liv. Jeg havde fået nye venner, og jeg lærte hvad et fællesskab var. Og Signe….. Ja hende glemmer jeg vidst aldrig i mit liv.
Det er gratis at oprette en konto