Dagligt bliver der holdt taler i foreninger, på partimøder, ved bryllupper og begravelser og foran retten. Men gode taler er sjældne. Ofte klages der over offentlige taler, da de enten er uforståelige, alt for lange eller ligefrem overflødige. På trods af det, lytter vi til dem. Men i skolen, på vores arbejdsplads eller i dagligdagen taler vi derimod tilfældigt eller efter reglerne i den retoriske kunst.
I antikken tillagde man talekunsten stor betydning. Den klassiske opbygning af en tale har stadigvæk sin gyldighed. Alt efter foranledning bliver der skelnet mellem forskellige taletyper, som kan være spontan, forberedt (med stikord) eller helt udformuleret (som manuskript).
Talen fungerer altid som et forsøg på at opnå en overbevisende kommunikation, helst med passende, effektive og ligeledes ”smukke” verbale og nonverbale midler.
Den politiske tale er på grund af sit indhold og sin tematiske mangfoldighed velegnet til at undersøge sproglige og kommunikative virkemidler. På baggrund af tre politiske taler vil jeg tydeliggøre, hvad en vellykket talestrategi indebærer og derefter vise, hvordan forandrede rammebetingelser kan have indflydelse på en politisk tale.
Uddrag fra opgaven
Inhaltsverzeichnis Inholdsfortegnelse3 1. Indledning - Introduction - Einleitung4, 5, 6 2. Opgaveformulering - Thesis Statement - Aufgabenformulierung 7, 8, 9 3. Rhetorik10 4. Ein wenig Geschichte des Vorangegangenen11 5. Helmut Kohl vor der Dresdner Frauenkirche 19. Dezember 198913 5.1 Analyse Teil I17 6. Willy Brandt vor dem Schöneberger Rathaus in Berlin21 6.1 Analyse Teil II26 7. Stärken und Schwächen29 8. Anhang Helmut Kohl vor dem Schöneberger Rathaus in Berlin33 9. Quellenverzeichnis36 VUC Syd Opgaveformulering til den større skriftlig opgave på hf37 Einleitung Täglich werden Reden gehalten, im Verein, auf Parteiversammlungen, auf Hochzeiten und Beerdigungen, und im Gerichtssaal. Aber gute Reden
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang
