En mand med håb og ønsker, men med forfærdelige og urimelige fordomme.
Hitlers barndom:
Adolf Hitler blev født den 20. april 1889 i Braunau i Østrig nær grænsen til Tyskland. Han voksede op i den østrigske by Linz, sammen med sin mor, Klara Polz, der forkælede ham og med en streng og grov far, Alois Hitler, der gerne ville give Hitler en god og streng opdragelse. Som barn flyttede Hitler og hans familie op til flere gange og endte til sidst i Linz. Igennem sin barndom blev Hitler sendt til forskellige folkeskoler. Det var ikke fordi han var en dårlig elev, tværtimod var han overordnet en god og flittig elev, men det holdt ikke længe. Da han blev seksten år, afsluttede Hitler sin skolegang uden eksamenspapir. Lærerne mente at han manglede arbejdslysten. Efter sin skolegang nægtede han at finde sig et arbejde for han ville bare leve af sin mors indkomst. Den 3. januar 1903 døde Hitlers fader på sit yndlings værtshus af et hjerteanfald. Hitler var lykkelig over at være fri for sin strenge og grove far, men da faderen døde udviklede Hitler sig til en svag og slap dreng der hverken havde lyst eller gjorde andet end at tegne og male. Hitler drømte om at blive en berømt kunstner. Han søgte endda ind på kunstakademiet to gange. Men begge gange afslog de og der blev sagt at Hitler var uegnet til en kunstnerisk uddannelse. Da han ikke kunne følge sine håb og drømme ville Hitler gå en anden vej, som arkitekt. Heller ikke på arkitektskolen blev Hitler optaget da der blev krævet realeksamen, og den havde Hitler jo ikke.
Det er gratis at oprette en konto