Adolf Hitler var en tysk, nazistisk politiker og diktator. Hitler og hans nazistiske parti, NSDAP,
indledte 2. Verdenskrig med den tyske hærs invasion af Polen i 1939. I 1933 blev Hitler valgt
til den tyske rigsdag, og samme år blev han udnævnt til regeringschef, rigskansler. I årene 1933
til 1945 stod han og hans parti bag folkemord på jøder og andre mennesker, de ikke mente
passede ind i Det Tredje Rige, som var deres navn for staten Tyskland.
Hitler blev født i Braunau am Inn i Østrig og havde tidligt ambitioner om at blive kunstmaler.
I 1907 kom han til Wien og søgte her ind på kunstakademiet, men blev ikke optaget.
Kunstnerdrømmene var hermed knust, og i de følgende år hutlede Hitler sig igennem som bl.a.
maler, indtil han i 1913 kom til München.
Allerede da menes hovedlinjerne i hans radikale antisemitiske og "folke-nationalistiske"
verdensbillede at være skabt.
Ved 1. Verdenskrigs udbrud meldte Hitler sig frivilligt til krigstjeneste, og erfaringerne ved
fronten kom til at præge ham. Han blev såret to gange og dekoreret med Jernkorset af 1. og 2.
klasse. Tysklands sammenbrud i 1918 så han som hjemmefrontens svigten, jf.
dolkestødslegenden.
Efter krigsafslutningen blev Hitler i 1919 efterretningsagent for den bayerske hær. I september
Det er gratis at oprette en konto