Bornholms historie

I vikingetiden var Bornholm selvstændigt og havde sin egen konge. Dermed kan man altså sige, at Bornholm var et kongerige for sig selv. Øens hovedbefæstningen blev bygget i vikingetiden, i Almindingen. Den bliver kaldt Gamleborg. Man ved ikke hvornår den blev bygget, eller om det var den danske konge eller den bornholmske konge, som opførte den.

Omkring år 960, samlede Harald Blåtand Danmark og inddragede Bornholm i det danske rige. Han sendte Hans Jarl Veset til Bornholm, hvor han skulle styre øen. Trods magtskiftet var der stadigvæk mange store rigdomme på Bornholm. Folk gravede deres skatte ned, da der ikke var fred, og arkæologer har i dag, fundet mange værdigfulde skatte, men mener, der stadig ligger mange begravet.

Senere i middelalderen ejede den danske konge hele Bornholm, som blev administreret fra Gamleborg. Omkring 100 år senere, hav den katolske kirke fået meget magt på Bornholm, og ville ikke længere anerkende kongens ret til at udnævne biskopper.

I 1259 var der oprør mod kongen, da han havde fængslet ærkebiskoppen, Jacob Erlandsen, fordi der havde været stridigheder mellem de to. Ærkebiskoppens bror, Anders Erlandsen, og fyrst Jaromar, brændte kongens borg, Lilleborg, ned. Omkring 200 af kongens mænd, menes at være blevet dræbt under branden.