Artiklen, Fordomme og virkelighed, er trykt i Samvirke i august 1999 og skrevet af Lisbeth Schierbeck, som er computespil-anmelder og forfatter på Politikken. Umiddelbart kan Lisbeth Schierbeck virke ensidig i sine synspunkter, men da hun tager udgangspunkt i resultaterne fra en undersøgelse foretaget af medierådet, er synspunkterne samtidig godt begrundet.
Alt i alt deler jeg alle Lisbeth Schierbecks synspunkter og kan faktisk ikke komme med en eneste indvending ud fra mine erfaringer eller holdninger.
Diskussionen om, hvorvidt computerspil er skadelige, synes jeg, ofte er fragmenteret og præget af manglende viden om emnet. Det fører til en debat med grundløse argumenter fra skeptikernes side, der - ligesom artiklen beskriver det – bunder i fordomme, som er at finde hver gang et nyt medie indfinder sig i vores samfund.
De senere år er flere voldsepisoder blevet affødt af computerspil. Sådan ser kritikerne i hvert fald på det. I nogle tilfælde er der sikkert tale om en direkte påvirkning fra voldelige computerspil, men tit grunder det i, at vi mennesker er tilbøjelige til at finde nemme og populistiske forklaringer på tragiske hændelser. Derfor bliver computerspillene nemt den letkøbte syndebuk.
Gennem tiderne er nye medier altid blevet mødt med skepsis og forestillingen om, at de var passiviserende og fordummende. Først radioen, derefter fjernsynet og nu computeren. Derfor betragter jeg også nyhedsudsendelserne, hvor man kritiserer computerspil, med en hvis ironi. For man skal ikke være noget geni for at se paradokset. Men alt i alt tror jeg, tv-journalisterne endelig har fundet en at sende sorteper videre til. Noget de gør uden skrupler.
Det er gratis at oprette en konto