Artiklen ”Fordomme og virkeligheder”, er en utrolig spændende og realistisk artikel.
Den er baseret på, hvad der egentlig sker med de personer, der vælger at integrere sig i computerspillenes verden.
Lisbeth Schierbeck, skriver meget om, at ”ikke spillerne”, i nogle tilfælde misforstår det med computerspil. De synes nemlig, at det er alt for voldelige spil og, at spillerne bliver alt for asociale, men sådan er det slet ikke.
I mange computerspil er det sådan, at spillerne mange gange skal hjælpes ad. Det vil altså sige, at man skal sammenarbejde, og på den måde er man social med de andre spillere, der spiller samme spil.
Undersøgelsen i Medierådet for Børn og Unge er jo primært bygget på den kritik og det dårlige synspunkt, der er på computerspil.
Jeg kan ikke andet end at være enig med Lisbet Schierbeck, for hun har virkelig forstået at leve sig ind i, hvad det er spillerne laver, når de er inde og spille på computeren.
Mange ser, som sagt, computerspil som voldelige spil, som intet godt har at sige. Nogle spil er selvfølgelig også voldelige, men der findes jo også film, der er mere voldelige end andre film. Vi kan ikke komme udenom, at vi lever i en verden med vold. Nu skal det jo ikke forstås på den måde, at vi lever i en verden, hvor vi bare går rundt og slår hinanden ned hele tiden, men vi må indse at det kan ske. Altså ligeså vel som det kan ske i virkeligheden, kan det vel også ske i et computerspil. Alle spil kan jo heller ikke være lærerige, nogle er også til for at være sjove og underholdne. Man er nød til at forholde sig til den verden man lever i, og selv tage et ansvar for, hvad man synes er rigtig og hvad der er forkert.
Det er gratis at oprette en konto