Analyse af Mads Holgers 'Cigaretter, whisky og nøgne piger'

Mads Holger skriver om statens sundhedspolitik og hvor frit befolkningen har lov til at spise, drikke eller lyste. Han går imod staten og deres politik om sundhed og han skriver for frihed at lyste. Teksten er skrevet i år 2013 den. 20 marts og udgivet af Berlingske Tidende.

Når man sætter sig ned i artiklen, kan man tydelig se hvor kritisk Mads Holger er over for statens sundhedspolitiske love og befolkningens egen behov for opmærksomhed/iscenesættelse. Hans holdning lyder således ”For mig at se, er det indlysende, at folk må ryge, drikke og spise præcis som de lyster, endskønt en moralsk grænse naturligvis må trækkes, ”, (s.1 l.26-27). Holger mener at befolkningen ikke bør lytte til sundhedspolitik, han mener at de skal spise hvad der lyster dem og ikke hvad staten anbefaler for dem. Gennem teksten argumenter for at stor fokus på sundhed er en dårlig ting for mennesker. ”Interessen er efter min bedste opfattelse et vidnesbyrd om dekadence i ordets egentlige betydning; forfald”, (s.1 l.16-17). Han mener at staten har lagt for stor fokus på hvad befolkningen spiser, drikker, ryger eller lyster. Han skriver i teksten om hvordan danskernes levestil bliver påvirket i forhold til statens sundhedspolitik. ”Væk er klassekampen, ideologierne, religionen, familien og historien, være det sig den kollektive eller den individuelle, men nu skal klassekampen m.m. så omsættes i en lille stedfortrædende krig eller måske snarere batalje, hvori den dydige elite spiser sundt og økologisk, mens uoplyste underklasse æder og drikker usundt”, (s.1 l. 18-22). Holger mener at dansker har mistet en del identitetsmarkør som f.eks., historie, familie og religion. Han mener at en del historie er gået til spanden i det siden senmoderne samfund. Danskerne har fundet sig en måde ved at iscenesætte sig i samfundet via gastronomi, skriver han. Udover over skriver Mads også om hvordan staten påvirker befolkningen, staten opfordre befolkningen til at leve et sundt liv da det angiveligt skulle øge statens sundhedsbefolkning, dermed vil det formindske presset på sundhedsvæsnet og deres mål for at hjælpe befolkningen til et sundere liv. Holger mener dog at dette ikke er sandt og at staten kun tænker på deres egne goder. ”Med andre ord forholder det sig vel således, at folk, der tilsidesætter livets glæder og afholder sig fra cigaretter, whisky og nøgne piger, bliver meget ældre og derfor rent økonomisk belaster samfundsøkonomien som passive modtagere af forsørgelse i mange flere år, hvis ikke årtier”, (s.2 l. 7-10). Han mener dog at jo længere levetid for befolkningen, desto mere vil staten udbetale i pension udgift. Det vil dermed overgå omkostningerne for de usundes vaners belastning på sundhedspolitikken og sundhedsvæsenet.