Analyse af Mads Holgers 'Cigaretter, whisky og nøgne piger'

I nutidens samfund er der meget fokus på kostvaner og sundhedsidealer. Aldrig før er sådan en mængde opmærksomhed blevet skænket til, hvad der er sundt at indtage. Vigtigheden af det, man spiser, har aldrig været mere afgørende; alle vil leve op til sundhedsidealerne. Danskerne har ændret deres fokus fra tidligere traditioner og normer til kvaliteten af vores fødevarer og skønheden blandt folket. Det danske samfund er præget af sundhed i så høj grad, at man ikke selv kan vælge, hvad man indtager. Regeringen er involveret i situationen således, at der er tilføjet afgifter på sundhedsskadelige varer, hvilket tilføjer et sundhedspolitisk aspekt til sagen. På samme tid er der også et samfundsøkonomisk perspektiv, da det også relevant at se på, hvordan denne udvikling påvirker den danske økonomi. Mads Holger har taget del i debatten om sundhedsidealer i sin artikel ”Cigaretter, whisky og nøgne piger”, udgivet i Berlingske Tidende, d. 20/03-2013.

Mads Holger fremstår yderst skeptisk over for besættelsen af sundhed blandt den danske befolkning. Ifølge ham er det op til folk selv at afgøre, hvor meget de vægter at leve op til sundhedsidealerne. Hans hovedpåstand er: ”For mig at se er det indlysende, at folk må ryge, drikke og spise, præcis som?de selv lyster …” (s.7, l. 26-27) Men det er ikke kun selve folks opfattelse af sundhedsidealer og sund kost, Mads Holger kritiserer. Han overvejer, om det overhovedet er en god forretning for staten at sætte afgifter på usund mad, drikkelse og rygning; i det hele taget at motivere folk til at være sundere. Mads Holger mener, at det er en klassemarkør, hvad man spiser – forstået således, at det kun er overklassen, der er oplyst omkring, hvad der er rigtigt at spise, og har råd til dyre, økologiske kvalitetsråvarer. Han mener, at den uoplyste underklasse ikke spiser lige så sundt.. Med et samfundsøkonomisk aspekt i baghovedet, begrunder Mads Holger sin hovedpåstand med et belæg, der bygger på, at det er dem, der lever sundest, der lever længst; og de er dermed den største byrde for samfundet. ”Tager jeg helt fejl, hvis jeg hævder, at ikke-rygere, der lever af hjemmedyrket spelt og hestebønner forventes at blive årtier ældre end disse forarmede medlemmer af den arbejdende klasse, der af et indledningsvist godt hjerte nyder dioxinforgiftet penicillinresistent stegeflæsk fire gange om ugen og ryger 40 Grøn Look 100 om dagen?” (s. 1, l. 35-37) Mads Holger understreger, at overklassen vil leve længere end underklassen på grund af deres levevaner. Han skaber sammenhæng mellem sit belæg og sin påstand vha. hjemlen: den usunde del af befolkningen er i virkeligheden dem, der tærer mindst på samfundet, hvis man sammenligner med den sundere befolkningsgruppe, da denne vil leve længst.