Indbruddet

Mathias, Thomas, Malthe og mig er altid sammen i skolen. Vi har ikke noget arbejde, så fritiden bruger vi på at lave ballade og drille de små. En dag, hvor det hele havde ringet til frikvarter, kom Thomas over til mig. Han havde et blad i hånden. ”Hey Mads, se lige her!” sagde han. Han rakte mig bladet. ”Er den ikke bare fed?” Jeg kiggede ned på bladet. Der var en reklame af en fjernstyret bil. ”Ja, den har jeg set i fjernsynet. Den er vildt fed!” sagde jeg efter at have studeret bilen nærmere. Mathias og Malthe kom over til os. ”Ja den har jeg også set. Jeg vil bare give alt for at få den!” sagde Malthe. De havde åbenbart overhørt vores samtale. ”Jeg skal snart have den” sagde Mathias lidt spille-smartende. Vi kikkede alle forvirret på ham. ”Men hvordan har du råd? Den koster jo flere hundrede kroner” sagde jeg. Selv om hans far tjener mange penge ved sort arbejde, så er Mathias stadig flad, for hans far er ekstrem nærig. ”Det har jeg heller ikke.. Men det for jeg” Han kikkede nøje på os alle sammen, for at se hvordan vi ville reagere. Da ingen af os sagde noget, begyndte han at forklare. ”I kender godt den forretning som ligger ved Danshøj st. ik’?” Vi nikkede. Han fortsatte. ”Ja, ser i, jeg har hørt at den ikke har noget alarmsystem. Også tænkte jeg at vi kunne stjæle nogle cigarrater og lignende som vi derefter kunne sælge. Pengene kunne vi så bruge til bilen bl.a.” Han kikkede på os igen for at se om vi stadig fulgte med. ”Er i med på den?”. ”JA!” sagde vi alle i kor. ”Godt så” svarede Mathias. ”Vi mødes i morgen kl. 23 præcis”Jeg sad og så fjernsyn med min mor da kl. blev 23:30 næste dag. Jeg rejste mig op og løb hen imod mit værelse. ”Hvorfor så hurtigt unge mand? Vi sad da lige og hyggede os” kom det fra mor. ”Øhm.. Jeg er bare ret træt og vil godt ind og sove” løj jeg. ”Okay, som du vil” lød det fra mor idet jeg lukkede døren til værelset. Jeg skyndte mig at kravle ud af vinduet og løb over til stationen. Toget skulle lige til at køre da jeg ankom, men jeg nåede lige at hoppe ind. Få stationer efter stod jeg på Danshøj. Jeg gik ned af stationen og fik øje på mine venner. De stod allerede klar foran forretningen. ”Lige til tiden” sagde Mathias og smilte. ”Vil du have æren?” Han rakte mig hammeren. Jeg nikkede, og få sekunder efter var ruden slået i tusind stykker. Vi gik ind og begyndte at lede efter cigaretter og andre ting som ville være gode at sælge. ”Jeg har fundet nogle penge” sagde Malthe. Da vi løb over mod ham, stod politiet pludselig foran forretningen. ”Shit, det er panserne!” råbte Mathias. ”Der må ha været nogle som så os slå hul på ruden” sagde Thomas. ”Skynd jer, gem jer!” sagde jeg. Jeg skyndte mig ind på lageret og fandt hurtigt et gemmested bag nogle papkasser. Men mine venner var ikke så hurtige som mig, og jeg kunne høre dem blive taget. ”Jeg tror det var alt” sagde en af betjentene. ”Vent, jeg tjekker lige lageret” kom det fra den anden. Jeg kunne høre ham komme nærmere. Jeg gjorde mig så lille så mulig. Han kom nærmere. Jeg holdte vejret. Nærmere.. ”Lort” tænkte jeg. Jeg lukkede øjnene og gjorde mig klar til at blive opdaget. ”Bare kom, der er ikke flere” det var den anden betjent som var kommet ind. Ham som var tæt på mit gemmested, gik langsomt væk og til sidst forsvandt fodtrinene. Der gik ca. ti minutter før jeg turde rejse mig op. Jeg gik forsigtigt ud af butikken, og da jeg så der var fri bane løb jeg over til stationen. Jeg steg på toget, og stod af ved Valby st. Jeg løb alt hvad jeg kunne hjem. Da jeg endelig nåede huset, kravlede jeg ind gennem vinduet og smed mig på sengen. Først da jeg lå under dynen, blev jeg lettet. ”Det gør jeg aldrig igen” tænkte jeg, og faldt derefter i søvn.