Min første snowboardtur

Det virkede som en god idé, men nu sidder jeg her og er lidt fucked.

Jeg fik turen i julegave. Turen til Sverige hvor min far og jeg skulle stå på snowboard en hel dag. Jeg havde glædet mig så meget til turen. Jeg havde aldrig stået på snowboard før, men alligevel kunne jeg bare ikke vente med at kaste mig ud i sneen med brættet på fødderne. Det varme tøj var pakket, brættet i tasken og jeg var bare klar til at tage af sted.

Jeg synes turen varede længere end den egentlig skulle være, men det var nok også fordi jeg var så spændt, spændt på om snowboarding var sjovt og noget for mig. Jeg kiggede ud af vinduet i bilen, bakkerne var stejle, og jeg blev usikker på om det overhoved var noget for mig. Bilen stoppede og motoren slukkede, og det varme tøj skulle på. ?Med brættet under armen begyndte vi at gå over mod bakkerne. Vi stod lidt og kiggede, kiggede på dem der kom styrtene ned af de stejle bakker. Jeg blev nervøs, men også lidt bange for om jeg skulle falde. Min far sagde at jeg bare skulle tage den med ro, og at vi ville starte med at øve lidt før vi rigtig begyndte på de store bakker. Vi gik derfor over til en mindre bakke der var. Jeg startede med kun at klikke min ene fod fast til brættet, så den anden fod var fri, så jeg kunne støtte med den på jorden. Jeg prøvede stille og roligt at tage den fod som ikke var spændt fast, op på brættet og glide langsomt ned af den lille bakke. Da jeg nogenlunde havde fået styr på at holde balancen på brættet, skulle jeg oven i det, lærer at dreje på det. Jeg lod stadig bare den ene fod være spændt fast og den anden fri, så jeg var sikker på, at hvis jeg væltede kunne jeg støtte på den. Det var ikke let at dreje og samtidig holde balancen på sådan et bræt, men det gik. Jeg øvede mig igen og igen, frem og tilbage, fra side til side, og til sidst var den der.?Jeg satte mig ned for at klikke den anden fod fast. Det var lidt ubehageligt at være spændt fast til med begge fødder, men det skulle man vel bare lige vende sig til. Jeg sad lidt længere oppe på bakken, klikket fast, og kunne høre min far råbe, at jeg skulle huske at bøje i knæene, læne mig lidt tilbage og dreje fra side til side. Jeg satte mig på huk med brættet vandret. Jeg rejste mig op og vente brættet lodret, og så var det af sted.?Der kom lige pludselig lidt mere fart på, så jeg var hurtig nede ved min far, som stod ved enden af den lille bakke. Af med brættet og op igen, brættet på, og så af sted. Den her gang huskede jeg at dreje fra side til side, og det lykkedes mig at komme ned af den lille bakke uden at miste balancen. Jeg prøvede igen, og det lykkedes mig.