Skyggen

Hvad er meningen egentlig med livet? Er meningen blot at finde lykke og rigdom. Jeg mener svaret er nej. Jeg tror der findes en dybere mening med livet. Menneskets idealstræben har altid været et tema. Stræben efter det gode, sande og smukke. Vi mennesker søger en anerkendelse af hvem vi selv er og at vi er ”gode nok.” Denne tekst skildre netop denne søgen efter det bedre. ”Skyggen” er skrevet i 1847 af H.C. Andersen. Dette eventyr er en fortælling om mennesket og dets skygge og omhandler derved dobbeltgængermotivet, et tema der dukkede op i romantikken. Mennesket er ikke længere herre i eget hus, det er ikke mere sig selv. Man bliver i romantikken bevidst om at mennesket har sjælelige kræfter, disse kræfter er ubevidste, det er nogle kræfter de ikke selv er herre over længere. Selv’et er ikke længere nogen entydig størrelse, og forestillingen om et sammenhængende helt menneske bliver problematiseret. Det skiller sig dog ud fra tidligere værker, allerede ved første gennemlæsning fornemmer man en dysterhed som ikke er normal for den børnevendte eventyrgenre og bryder dermed også genrekonventionerne idet der ikke forekommer mange af de eventyrtræk, der er karakteristiske for H.C. Andersen, og virker derfor mere realistisk. Dog benytter han sig af eventyr formen. ”Skyggen” adskiller sig også strukturelt fra de fleste andre eventyr vedrørende opdeling af faser. Den traditionelle form er normalt hjem-ude-hjem, men i dette eventyr er det lige omvendt – fortællingen er således også opdelt i 3 faser, men her forekommer det som ude-hjem-ude. Den lærde mand starter ude på ferie. Han føler sin feriebolig som en gloende ovn, og er altså ikke i harmoni. Derpå vender han hjem og finder første omgang harmoni, symboliseret ved at hans skygge begynder at vokse ud igen, men bliver, ved fornyet bekendtskab med sin gamle skygge, utilpas. Dette ender også ud i hans død. Denne inddeling af faser skal dog ses fra den lærde mands synsvinkel. For Skyggens vedkommende gælder det modsatte og ligner derved den traditionelle faseinddeling – den finder sig selv i det varme land og rejser så tilbage til norden til sin tidligere herre. Det slutter således også meget karakteristisk for et eventyr, da Skyggen vinder prinsessen og det halve kongerige. Ser man på de rum som bliver beskrevet bliver vi først introduceret til bylivet i de hede lande. Det bliver beskrevet meget dynamisk; ”Folk spadserede, Vognene kjørte, Æslerne gik”. Hertil kommer bemærkningen om at ”der blev Lig begravede” der sammen med ”Gadedrengene” viser en mere dyster virkelighed. Det vises også at alle de høje huse er udstyret med altaner, hvor ”folk” kom frem. At disse altaner er højt hævede over det der foregår ”nede i Gaden” er med til at skabe en distance mellem folk som den lærde, og livet i gaderne. Bylivet er altså i en ikke udelukkende positiv forandring. Allerede fra første linje anslås at et af eventyrets hovedtemaer: lys og mørke. Hovedpersonen befinder sig i de ”hede lande”, men næsten konstant afskærmet og inden døre. At varmen her ikke bliver forbundet med noget positivt ses både i ordet ”hede”, der jo er negativt ladet, og i at den lærde mand er utilpas ved solskinnet. Dette tema hænger jo fint sammen med selve skyggetemaet. En skygge er i sin natur ofte brugt til at symbolisere den mørkere side af en persons sind, i Carl Gustav Jungs model er det, det kollektive ubevidste, som jeg senere vil komme ind på.