Fortællingen handler om en mand med en skygge, skyggen tvinger manden med ud på en rejse, hvor de møder en prinsesse. Skyggen lyver overfor prinsessen og fortæller at han er manden, og at den lærde mand er hans skygge. Prinsessen og skyggen gifter sig. Det finder den lærde mand sig ikke i, så han prøver og fortælle det til prinsessen. Men det når han aldrig, da han bliver fanget af vagterne og slået ihjel.
Jeg syntes den lærde mand er meget naiv og godtroende, han tror på alt det skyggen bilder ham ind, hvilket bider ham i røven til sidst.
Derimod er skyggen meget snedig, og grådig. Han vil have alt hvad den lærde mand har, og er ikke tilfreds med det han selv har. Han får så byttet om på rollerne, og vendt det hele på hovedet, han får løget sig frem til at blive gift, og konge.
Historiens komplikation er ude hjemme ude. Først i historien er de ude, så kommer de hjem og til sidst i historien er de så ude igen, hvilket er en modsat komplikation. Da eventyr plejer og være hjemme ude hjemme.
Og efter ”ægget” eller personlighedsmodelen, er skyggen ID under
ID’et er lyster, drifter, behov. Osv. Og derudover er id´et det ubevidste, de hændelser man laver kan komme fra ting, man har oplevet i sin barndom eller fortid. Id´et er den der kaster sig ud i noget og det kan nødvindigvis ikke at være gode ting. I forhold til de andre benytter id’et sig ikke af moralsk eller etisk fornuft. Fx et spædbarn, kan ikke benytte sig af de andre ting, den følger sine instinkter fx hvis der er koldt føler spædbarnet fysisk ubehag, så den higer instruktiv og konstant, indtil den føler behag igen.
Det er gratis at oprette en konto