”skyggen” starter som et normalt H.C: Andersen eventyr gør, med at den går direkte ind i historien.
Skyggen har dog nogle eventyrtræk i sig, herunder er der Typiseringer; man for aldrig at vide de konkrete navne til personerne i historien. Det eneste navn vi kender dem under er ”Den lærde Mand” eller ”skyggen”.
Skyggen er eventyrtræk i den forstand at den er et overnaturligt væsen. En skygge får ikke bare et liv, og beslutter sig for at komme ud og se verden.
Man for ikke et indblik i, hvilken tid det foregår i. Det eneste man konkret ved er, at ”manden” befinder sig i et meget varmt land, og han kommer fra et af de mere kolde lande. Det kan man se i
” I de hede Lande, der kan rigtignok Solen brænde! Folk blive ganske mahognibrune; ja i de allerhedeste Lande brændes de til Negre, men det var nu kun til de hede Lande, en lærd Mand var kommen fra de kolde;”
Men kunsteventyret bære ikke træk af det traditionelle tal 3, eller ”der var engang” og ”de levede lykkeligt til deres dages ende”. Men ”den lærde mand” går igennem hjem-ude-hjem eventyret.
Hjem-ude-hjem:
Hjem-ude-hjem er i dette eventyr med at manden først er hjemme (syden), og han slapper af og er idyl. Manden kommer ud i kaosset da Skyggen tager ham med på eventyr, og manden begynder mere og mere, at ligne en skygge. Jeg vil ikke sige at Manden kommer hjem igen, da han dør inden de når hjem igen. På sin vis vil jeg kalde døden hjem for manden. Grunden er, at manden har set mange mørke ting, som skyggen har vist ham, og begynder mere og mere at ligne en skygge. Manden er et meget naivt menneske, han tror kun på det gode i verden, og kan ikke indse det onde i verden. Da Skyggen så begynder at vise Manden verden, som den rigtig er, begynder Manden at indse hvordan verden fungere og begynder som sagt, at ligne en skygge. Derfor kan man godt kalde døden velkommen og måske endda hjem for manden til sidst.
Det er gratis at oprette en konto