I mandag og tirsdag var 60 mennesker forsamlet på Roskilde Festival, alle deltagere i alderen 16-27 år, ligefra studerende, snedersvend og pædagogmedhjælpere til psykologi- og juraarbejdende. Alle 60 unge diskuterede og skrev deres små farverige idéer om tanker, håb, drømme refleksioner følelser osv. ned i en lille notesbog.
Hele kronikken går efter ’MØ-metoden’, som er en af denne generations danske sangerinder som, er en rebel mod det meste og fucker gerne med smag og genre efter egen fornemmelse. Det er noget som de unge på Roskilde Festival tydeligvis godt kan lide, da de ser festivalen som druk, sex, larm, fest, sjov og ingen bekymringer.
Der er mange gode og ekstreme tanker, som de unge har skrevet ned i deres lille notesbog, f.eks. ”JEG DRØMMER om at have et lille hus med gamle frugttræer og rådne træstammer, så jeg kan se, sanse og fordybe mig i træets historie. Dø, digitale medier. I ødelægger”, altså må jeg da være fri. Her kommer hun og klager og brokker sig over den digitale verden som er definitionen af det 21. århundrede. At hun brokker sig over den nuværende verden er fint, ingen problem, den måde hun kritiserer det på, fint, ingen problem. Men hvordan har hun fået sit budskab igennem? Ved hjælp af en computer eller ligende, og der går min grænse. Hun kan brokke sig alt hun vil uden at det vil rage mig en disse, men når hun selv bruger det hun er modstander af, løfter jeg min finger og siger ’stop’.
Det er gratis at oprette en konto