Brev fra skyttegraven: En soldats fortælling

I der altid har været mig nær, når jeg har været nede. I vidste dagen ville komme men forsømte tanken, indtil den blev en realitet. Jeg er blevet hårdt sået, og jeg er nu i kritisk tilstand. Dette brev kan være mit sidste. Jeg takker for jeres omsorg og tro på mig. Jeg ville ikke blive til, hvis i ikke var der. Nu venter jeg på lægen kommer med en ny melding om min tilstand. Imens kan jeg fortælle hvad der skete.

Jeg lå i skyttegraven sammen med resten af 8. brigade. Vi ventede på fjenden. Alt var klart. Kanonerne stillet op og riflerne ladt. Der var helt stille. Det var mistænksomt. Ingen fjender kunne ses i horisonten. Pludselig kom en kanonkugle igennem luften og efterfølgende skrig af sårede. Så kom de. Vi skød, og de svarede igen. Kuglerne fløj overhovedet på mig. Sometider store andre gange små. Mænd faldt. Marken der før var hvid var nu rød. En granat kastes ned i vores skyttegrav. Jeg skød videre, da jeg ikke lagde mærke til det. Nåede kun at se min ven i øjnene da sprang granaten. Jeg dækkede mit ansigt men fik stadig væk granatsplintrene i hovedet. Jeg blev arrig. Forbandede preussere, tænkte jeg. Jeg skød hæmningsløst til alle sider. Det sved stadig i huden efter granaten. Fjenden kom tættere og tættere på. Det ville ikke vare længe. Jeg satte mig ned i skyttegraven og famlede efter min granat. Jeg hev splinten ud af granaten og kastede den. Sekunderne tiggede. Jeg følte det hele standsede. Jeg kom i tanke om jer der ventede på, jeg skulle komme hjem. Jeg ville hjem til jer. Da sprang granaten. En hylende preusser faldt om. Jeg fik hævn, men var det nu også retfærdigt. Han havde måske også en familie derhjemme, som ventede på ham. Et skud røg igennem luften. Jeg blev revet tilbage. Jeg kiggede ned af min uniform. Den var blevet helt rød. Mine kammerater kom hen til mig. De snakkede til hinanden. “Kan vi redde ham?”. “Kast en granat og så løber vi mod felthospitalet”. Jeg blev båret imod teltet. Jeg blev lagt på en båre. Jeg så en mand i hvid kittel så sortnede det for mine øjne.