Vi skulle have set det komme. Der havde været lagt i ovnen til det i lang tid nu. Det var faktisk nærmest bare et spørgsmål om tid, før det ville ske. Inderst inde tror jeg, at man ikke ville indse det, fordi alle var bange for det. Hver gang han forringede mønternes værdi eller noget andet som ramte hele landet, kunne man nærmest høre hele Danmark råbe og skrige i utilfredshed. Dette gav os underligt nok bare mere lyst til at beskytte vor konge. Men et uvågent øjeblik blev hans undergang, og jeg følte straks et stort ansvar, fordi jeg skulle have beskyttet ham. Hans ressourcer var næsten opbrugt alt sammen, og mange mennesker hadede ham bl.a. stormændene. Han havde brugt rub og stup på tyske lejetropper. Kongen havde ikke engang sit krongods mere, for det var han nød til at pantsætte. Selvom han var svækket, så havde han fortsat ligeså mange fjender, som han havde før, da det ikke ligefrem hjalp på venskabet at forringe mønterne. Det gjorde nemlig f.eks. folk som hansekøbmændene ekstra gale på Kong Erik Klipping, da de havde mange danske kunder, og de plejede at sælge tingene dobbelt så dyre til danskerne, fordi der var flere penge i Danmark end i Tyskland, så da kongen forringede mønterne, så skulle danskerne af med flere mønter, og så indså de, hvor meget de egentligt betalte. Dog betalte de det samme beløb før forringelsen af valutaen, men der skulle de dog ikke af med så mange mønter, som de skulle nu, for nu var pengene mindre værd. Utilfredsheden voksede og pludseligt en dag endte det brat, da var kongen død.
Det er gratis at oprette en konto