Debatindlæg om tabu omkring skizofreni

En af ulemperne ved at være psykisk syg er, alle de fordomme der følger med både som offer og pårørende - den byrde der følger med, at blive stemplet på forhånd eller blive sat i båse, og det tabu den psykiske sygdom indebærer. Frygten kan være årsagen til at “gemme” den her psykiske lidelse for omverdenen. Jeg synes, det er uheldigt, at det skal være tabubelagt. For hvis der ikke er nogen der snakker om det, hvordan kan man så vide om man har symptomerne? Og alle de psykisk syge, er de så bare udstødt fra samfundet? Skal vi virkelig skjule sygdommen, fordi det ikke er alle der har den? Hvorfor er det blevet en sygdom man skal gemme? Er der fordi det ikke går under normerne. Vi er nødt til at blive mere åbne overfor det “ualmindelige” og ikke pakke det væk. Som for eksempel har jeg en undersøgelse fra 2014, hvor der var personer med psykiske lidelser der blev spurgt om de nogensinde har skjult deres sygdom, hvoraf 70 % svarede, at de på et tidspunkt har skjult den. 30-40% har simpelthen ikke søgt om job på grund af deres psykiske sygdom, allerede her kan man mærke, hvor tabubelagt det her emne er. Enhver vil på et eller andet tidspunkt møde en psykisk syg ude i verdenen - om man ved det eller ej - men det at være pårørende til en der er psykisk ustabil må være noget af det sværeste. Man vil føle skam, sorg, pres eller dårlig samvittighed. Hvis vi tager som for eksempel en mor til et barn med skizofreni. Alt det pres og skyld hun må føle, men hun har alligevel ikke nogen at snakke med, fordi folk er så skræmte for den her sygdom. Blandt andet i dokumentaren “På ubestemt tid”, får man også et indblik i de pårørendes liv, og hvordan det også rammer dem - både fysisk og psykisk. Grunden til at der er sådan et stort tabu omkring skizofreni, hænger sammen med at vores viden kun er baseret på fakta. Vores forestillinger er så forvrænget, og med det samme vi hører ordet, bliver vi “skræmte” og sætter dem med det samme i båse. Og en sygdom man ikke kan se, kan være svær at sætte sig ind i og forstå. Jeg foreslår, at skizofreni bliver et emne man hører mere om og bliver mere bragt på banen, så dem med sygdommen føler sig forstået og ikke malplaceret i samfundet.