Uenighederne begyndte allerede i starten af 1800 tallet hvor den tyske stormagt og Danmark var uenige om Slesvig og Holstens skæbne. Slesvig havde i mange århundrede hørt under den danske krone, men var også et område hvor der både taltes dansk og tysk. Da den danske konge i 1848 så småt planlagde at afskaffe enevælde, rejste de i København nogle krav om en fri forfatning, som skulle knytte det danske kongerige sammen med hertugdømmet Slesvig. De tysktalende og dem der følte sig under tysk nationalitet begyndte et oprør. De ville ikke høre under det danske kongerige men i stedet have en samlet Slesvig-Holsten. Det startede den første slesvigske krig også kendt som treårskrigen, der varede fra 1848-1850, og hvor de slesvig-holstenske tropper fik støtte fra det tyske forbund og Preussen. Krigen endte med en delvis dansk sejr, hvor det lykkes Danmark at holde hertugdømmerne adskilt, men de måtte også opgiver planerne om at samle Det Danske Kongerige og Slesvig hertugdømmet. Treårskrigen endte dog ikke uenighederne om hvorvidt Slesvig-Holsten var dansk eller Tysk. I begyndelsen af 1860’erne brød krigen ud igen, da Danmark i 1863 prøvede at afskille Slesvig med det tysksindede Holsten kom der igen protester sydfra og i begyndelsen af 1864 erklærede Tyskland og Preussen krig mod Danmark. Denne gang var Preussen under ledelse af kansleren Otto von Bismarck, med nyere våben og bedre artilleri. Danmark derimod var dårligt militært forberedt og var splittet, i forhold til hvad de egentlig ville. Som resultat blev det et dansk nederlag, både på slagmarken men også ved forhandlingsbordet. Danmark tabte stort set hele Slesvig samt de to hertugdømmer Holsten og Lauenborg, som blev samlet i det nye Tyske Kejserrige, der blev skabt under Preussisk ledelse i 1871. Nordslesvig blev dog genforenet med Danmark i 1920 efter Tysk nederlag i 1. verdenskrig.
Det er gratis at oprette en konto