Folkedrabet i Rwanda og folkedrabets stadier

I 1994 blev præsidentens fly skudt ned af missiler, men man ved ikke hvem der stod bag angrebet vides ikke. Dette blev starten på folkedrabet på tutsierne, og få hutuer som var imod hutu-styret. Mindre end en time efter flyet var styrtet, havde hutuerne spærret vejene rundt om i Kigali. Der siges at folkedrabet var planlagt, bag dette stod en gruppe hutuer som ikke var tilfreds med at skulle dele magten med tutsierne, derfor valgte de at starte et folkedrab. I stedet for at dele magten ville de af med dem. Medierne havde også en stor rolle, og det på grund af mange ikke kunne læse. Radioen blev mest brugt for de ekstreme hutuer. Der blev blandt andet sagt i radioen at gravene var halvt fulde og at de skulle hjælpe dem med at fylde den anden halvdel. Medierne sagde at tutsihæren ville angribe med formålet at slå alle hutuerne ihjel. Mange hutuer frygtede derfor tutsierne, og de var bange for at tutsierne ville tage magten, som hutuerne havde været nød til at opgive i 1960’erne. Hutuerne ville derfor gøre

Medierne havde en virkelig stor rolle under folkedrabet på tutsierne. Der blev udgivet flere hadekampagner mod dem både på aviser og radio. Medierne prøvede at sammenligne tutsierne med kakerlakker osv. og at de var et undermenneske. Der blev også sagt at de skulle udryddes, derfor var de sammenlignet som et ikke-menneske. Medierne fortalte også at tutsierne ville angribe Rwanda og slå alle hutuer ihjel. Der blev for det meste brugt radioer da 60% af befolkningen ikke kunne læse. 2 dage efter præsidentens fly blev skudt ned blev politikere, journalister og mange flere dræbt. Der var lister på hvem der skulle dræbes på tutsiernes side. Folkedrabet startede i Kigali, hovedstaden i Rwanda, og hurtigt spredt til de andre byer i Rwanda. Omkring 800 tusinde mennesker dræbt på flugt, i kirke og ved vejspærringer på cirka 100 dage. Der var mange der blev stoppet på gaden og hvis hutuerne så at de havde tutsierne var de døde. Dette kunne være ved at de viste deres ID. I disse tilfælde ville man blive henrettet oftest med macheter da de var billigere end skruetrækker. Det var det mest smertefulde for hutuerne, da de ofte blev pint før de blev henrettet. Ellers var det håndgranater på en bunke tutsier. Hvis de var heldige kunne de blive henrettet med et våben, oftest en AK-47 eller luftgevær. Mange valgte også at gemme i kirke, hvor de troede de var sikre, men det var lettere for hutuerne at dræbe dem her, da de var masse der gemte sig. Omkring tre fjerdedele tutsier blev dræbt i dette folkedrab, og der var både politi og mange tusinde hutuer der var med til at henrette ofrene. Mange kvinder blev også voldtaget, og efter dræbt. Morderne gjorde ikke forskel på alder eller køn og selv små babyer blev slået mod mur og dræbt på vanskelige måder.