Da de første europæere kom til Rwanda i 1800-tallet, inddelte de sig i tre forskellige grupper. Hutuer, Tutsier og Twa-folket. Alle tre grupper talte samme sprog, delte samme kultur og samme religion. Udseendemæssigt blev tutsierne dog anset for at være højere og tyndere end hutuerne, mens twa-folket var pygmæer og derfor lavere.
En af de første tyskere der kom til Rwanda, var den tyske grev Gustav Adolf von Götzen. Da han kom Rwanda, blev han modtaget med en varm velkomst af Rwandas konge. Kongen vidste ikke, at Tysklands herredømme over Rwanda var blevet anerkendt af de andre europæiske lande ved en konference i Berlin i 1884-1885. Så nu havde Tyskland også magten over Rwanda. Efter 1 verdenskrig og Tyskland fik deres kæmpe nederlag, tog Belgien over og skulle bestemme.
Ligesom tyskerne, gav belgierne udtryk for, at tutsierne var klogere end hutuerne. Det skyldtes især, at tutsierne var højere og slankere end hutuerne og derfor i europæernes øjne var mere lig dem selv. Hutuerne blev derimod opfattet som dummere og ikke nær så flittige. Belgiernes forskellige opfattelse af de to grupper kofm til udtryk i den måde de styrede landet på.
I 1933 besluttede belgierne at lave en folketælling og en gang for alle inddele befolkning i tre grupper. Alle fik målt deres højde, længden på næsen og øjenformen. Dem, der var høje, måtte ifølge belgierne være tutsier, mens dem, der var lave og bredere måtte være hutuer. Dernæst fik alle et identitetskort, hvorpå deres etniske tilhørsforhold stod noteret. Dette identitetskort overlevede helt til folkedrabet i 1994.
Det er gratis at oprette en konto