Teksten ’Jeg-fortæller’ skrevet af Anette Nielsen, er en tekst om hvordan man definerer en jeg-fortæller. Er det mon en første persons, altså set indefra jeget selv, fortælling (jeg-fortæller) eller er det en anden person som fortæller om jeget, altså set udefra jeget (tredjepersons-fortælling). Som Anette forklare i sin tekst, er det vigtigt for læseren for at enten at kunne forholde sig til eller identificere sig med fortælleren i teksten, er det meget vigtigt man først og fremmest finder ud af hvilken type jeg-fortæller der er tale om.
Formålet med min redegørelse er at informere om et emne. Derfor vil jeg redegøre for noget teori om emnet jeg-fortæller.
Redegørelse af teori om jeg-fortæller:
For at kunne afgøre hvilken fortæller en tekst har, er der nogle helt bestemte kendetegn man skal kigge efter, ifølge Anette Nielsens tekst ’Jeg-fortæller’.
Hvis man snakker om en første karakter, altså en jeg-fortæller, er det vigtigt at man finder belæg for at der bliver fortalt om tekstens historie indefra. Dvs. hvis f.eks.:
”jeg kedede mig til festen.”
Her er det tydeligt at fortælleren er en første person jeg-fortæller, da det bliver fortalt som set indefra fortælleren. Det er også vigtigt som Anette Nielsen beskriver i sin tekst, at man enten tror eller ikke tror på fortælleren. Et eksempel på at jeg-fortælleren kunne være utroværdig, er hvis nu f.eks. tredjepersons-fortælleren siger:
Det er gratis at oprette en konto