Novellen hedder ”Jokeren”, og den er skrevet af Kjell Askildsen i 1991. Den handler om parret Joachim og Lucy, der er alene hjemme. Lucy har uafbrudt siddet og lagt kabale i et stykke tid. De har ikke haft meget kommunikation og er gledet lidt fra hinanden. Joachim vælger den aften at gå en tur ud haven i regnvejr og ser et lys i vinduet, hvor det ser ud som om Lucy brænder noget på. Da han kommer ind, gennemroder han skraldespanden efter det, Lucy kunne have brændt af. Her finder han den afbrændte joker fra hendes kortspil. Næste dag har de et kort skænderi, som medfører i at Joachim stormer ud og da han kommer tilbage igen for at undskylde, er hun væk. Teksten ligger op til, at det er vigtigt man husker at snakke om problemerne og bekræfte hinanden i hinandens eksistens. Det gælder om at få udløst den vrede der gennem tiden hober sig op, før det er for sent, som er en af temaerne, nemlig mangel på kommunikation og kommunikationsproblemer. Udover dem er der temaer som tabt kærlighed, tomhed og svigt.
Novellen bliver fortalt gennem en førstepersons jeg-fortæller, som er personbunden og eksplicit. Vi får kun historien fortalt gennem Joachims øjne. Vi får kun et indblik i hans tanker, følelser og handlinger, hvilket også gør synsvinklen subjektiv. Derfor kan novellen ses som utroværdig, fordi den som sagt bliver fortalt gennem Joachims øjne. Det ville ikke nødvendigvis have været det samme, hvis historien blev fortalt af Lucy. Lucy fremstår jo i historien som den ”onde” person, og det gør, at vi ikke ved, hvad hun reelt set tænker, udover hvad hendes handlinger viser. I novellen indgår indre monolog også. Det kan man se ved, at Joachim stiller sig selv de her spørgsmål, som han prøver at finde svar på. Teksten er samtidig kronologisk opbygget med bagudsyn og bliver fortalt i fortal tid, da begivenheden bliver fortalt som et flashback.
Det er gratis at oprette en konto