1 siders PDF

Angst: En personlig beretning

  • Dansk
  • 9. klasse
  • Afleveret til 4
  • 1 side PDF

Det er gratis at oprette en konto

Angst: En personlig beretning er en dansk-opgave fra 2020 til 9. klasse, afleveret til karakteren 4. Fylder 1 side (634 ord, ca. 3 min. læsning) og blev publiceret 18. april 2021.

En personlig beretning om at kæmpe med angst og angstanfald i forskellige grader. Opgaven beskriver, hvordan angsten har påvirket forfatterens skolegang og hverdag, samt de fysiske og mentale symptomer under et anfald. Den giver indsigt i at acceptere angsten og arbejde med at få styringen.

Redaktørens vurdering
7 God
En personlig og ærlig beretning om at leve med angst, som kan give indsigt og inspiration til andre elever. Velskrevet og sammenhængende.
Struktur
10
Faglig dybde
7
Kilder
7
Fuldstændighed
12
  • angst
  • angstanfald
  • hverdagen med angst
  • mental sundhed
  • personlig beretning
  • psykisk sårbarhed

Hej bloggen! Længe siden, jeg har desværre haft pladen fyldt med en masse andet på det seneste og har derfor ikke valgt at prioriterer bloggen. Men nu er der et nyt blogindlæg klar!

Jeg lider af angst og jeg er langt fra den eneste der gør det, desværre.

Jeg nævnte det kort i mit indlæg omkring min skolegang her på bloggen, men kom ikke nærmere ind på det. Men det har jeg tænkt mig at gøre nu.

Jeg har kæmpet med angst i forskellige grader i mange år efterhånden. For mig kommer angsten for det meste i form af angstanfald. Hvis du selv lider af angst, kan du måske genkende disse følelser og forskellige grader af det. For mig har det været og er meget forskelligt hvor meget angsten fylder i min hverdag og hvordan angsten fylder. Som jeg nævnte i mit indlæg omkring min skolegang, havde jeg rigtig meget angst inden jeg valgte at droppe ud af min HF. På daværende tidspunkt var jeg præget af min angst og angstanfald hver evig eneste dag. De kom for det meste i løbet af skoledagen, eller inden jeg skulle sove. Dog var de angstanfald ikke nær så slemme eller voldsomme som dem jeg bakser med nu. De anfald jeg blev ramt af der var ikke specielt langvarige og ikke nær så svære at komme ud af og få ro på. De kom en gang eller to om dagen og jeg var mest påvirket af dem i det de stod på. Derimod er jeg lige nu i en periode hvor de ikke kommer nær så tit men til gengæld er meget mere ubehagelige og svære at komme ud af. Et anfald kan fx. starte om aftenen og vare i en times tid indtil jeg falder til ro og kan sove. Så kan jeg vågne midt i angsten igen om natten og igen når jeg vågner om morgenen. I løbet af dagen ligger det og buldrer og der skal ikke meget til før angsten bliver tricket, såsom fx. at få pulsen op når jeg træner. Det snører til i halsen, det summer i fingerspidserne, det føles som om der står en på mit bryst så jeg ikke kan få vejret. Jeg bliver svimmel og kan til tider få kvalme og opkast, tankerne går amok og hjertet banker. Det er ikke altid til at se på mig når jeg har det, nogle gange kan jeg holde det indeni og holde det for mig selv.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver