Analyse af Samuel Rachlins 'Journalistikkens selvmord'

Journalistikkens selvmord I Danmark har vi frihed og vi kan nemt ytre os. Vi ytre os tit på nettet og vi ytre og vi har også denne frihed til at læse gratis artikler, dog har det skabt problemer. Journalistikkens selvmord er et begreb som er blevet et hit og som vi fleste kender til. I denne artikel fra Politikken, er skrevet af Samuel Rachlin. Han kommer med sine bud på hvorfor han synes at journalistikken er ved at være død og om problemet kun ligger i de gratis artikler som ligger på nettet. Rachlin starter med et af sine synspunkter som kunne være at kulturen og samfundet i dag er blevet overfladisk. Altså Ifølge Rachlin går vi ikke nok op i det mere seriøse ved journalistik, men mere i det man ville kalde ”underholdende-journalistik”. Underholdende Journalistik kunne være Vild med dans eller x-factor. I et andet synspunkt siger Rachlin at journalistikken ikke kun er ved at dø men også ved at begå selvmord. Han mener at journalistikken er nået bunden, da vi stadig er på vej over i det overfladiske. Han synes at vi skulle holde fast i de værdier som vedlagt fra starten af.

”Midt i det gigantiske opbrud, som medierevolutionen har udløst, er aviserne ved at overlade banen til de webbaserede medier med deres blogs og deres kult af meninger uden ansvar og holdninger uden omkostninger i et univers, hvor der er frit slag for alle” Rachlin mener at disse demokratiseret informationer er en god ting, da det går ud på at have en mening , til forskel for at opnå en. Rachlin kalder dette for et organ for meningsgryderi. Han mener at folk kun ytrer sin mening, for at vise at de har en. Rachlins bud på at få journalistikken til at overleve og ikke dø, er at de stadig gerne må føres ud på nettet, men at de stadig skal have det unikke præg af præcis lige den avis og samtidig have de værdier journalistikken giver. I modsætning til det vi har nu som er utroværdige kilder og informationer vi kan læse om på nettet. På denne måde kan vi ifølge Rachlin undgå den tv skabte pseudovirkelighed men i stedet videreføre journalistikken på en god og værdig måde, ligesom fra starten af. Når Rachlin bruger sin argumentationsform, gør han det til sine sammenligninger samt til billedsprog, så han kan påvirke læsernes følelser og samtidig kan nå ind til læserne. Rachlin prøver på at påvirke læserne ved at være en smule komisk. ”De gamle medier er rigtigt kommet ud at sejle om bord på Titanic” og ”Nettets muligheder er så overvældende, så uimodståelige for de etablerede aviser, at det ofte ser ud, som om vagthunden har valgt overgivelsen og lagt sig på ryggen som en kælen vovse med spjættende ben og logrende hale” Her prøver han at være negativ med sit synspunkt. Han sammenligner journalistikken med fodbold og hentyder til at alle kan sparke til en bold men ikke at alle kan komme på landsholdet. Her er det tydeligt at han prøver at være negativ samt komisk på samme tid. Han gør dette igen for at kunne påvirke og fange sine læsere. Rachlin mener at den nye generation går tabt indenfor journalistikken og dens værdier. Den eneste lyd der får generationen til at tænke på nyheder og viden er lyden af en klikkende mus samt tastaturet. Han sammenligner, så han kan skabe en følelse af genkendelighed hos læseren. Han prøver også at overbevise ham/hende, så han på en måde kan få dem til at indse at det han siger er sandt og ikke bare en sludder for en sladder. Rachlin giver eksempel på den måde medierne prøver at udvikle sig og tilegne sig nye værdier. ”Relanceringer, nye formater, nyt layout og megen snak om fornyelse for at tage kampen op med net medierne til tonerne af voksende underskud”Han nævner bl.a. at selvom der er mange aviser som er kommet ud på den bane som hedder Journalistisk selvmord, er der skam stadig nogle aviser som har valgt at holde det rigtig instinkt og den rigtige identitet. Han synes at aviser om Børsen og det Kristelige Dagblad klarer sig så meget bedre end de store aviser. Han prøver at virke troværdig overfor sine læsere. Rachlin prøver at overbevise os læsere om at vi lever i en alt for overfladisk kultur og at journalistikken er med til at forstærke det overfladiske i denne kultur, samt reality shows og samfundet. Han bruger negativitet i sine sætninger såsom ”ved at drukne i realityshow” og ”Det går faktisk ad helvede til” . Han prøver virkelig og overbevise læseren om at det hele er overfladisk og Rachlin er utrolig negativ omkring det. Han prøver samtidig og forstærke sine holdninger og meninger så han virker troværdig. Han prøver også at virke negativ omkring journalistikken nu, men på den anden side prøver han og virke positiv omkring journalistikken i fremtiden, så derfor bruger han positive ord til det. Han virker også hurtig som en troværdig mand da han selv er journalist og kender branchen ind og ud. Man kan sige at man hurtig får tillid til ham på baggrund af han har et stort kendskab til emnet og har stået på sidelinjen og fulgt journalistikkens udvikling. Rachlin gør brug af objektive argumenter, hvilket ikke er svært at overse men alligevel under dette ligger der faktisk en subjektiv holdning hele vejen igennem. Betyder alt dette så at svaret for journalistikkens overlevelse, er at vi må indse at avismediet dør langsomt, men at de alligevel må fortsætte deres specifikke præg og journalistik på nettet? Rachlin siger jo at Internets mediets journalistik ikke er så nær dybdegående som avismediets journalistik. På den anden side så udvikler vores samfund sig hele tiden og derfor er det måske på tide at skaffe os af med aviserne og lade det hele forgår på nettet? De fleste i dag har både mobiltelefoner, computere ipads osv. Så ud fra dette kan man sige at det ville være en fremravende ide. Det tager jo os ingen tid at finde lige præcis den nyhed eller avis vi leder efter på nettet. Det er ofte gratis og det er nemt og hurtigt, men selvfølgelig ville det ikke være nok dybdegående journalistik men måske langt mere letlæseligt. Det er for det meste også her de unge bruger det meste af deres tid og samt er de voksne på vej over i det samme felt. Dog er det ikke journalistikken vi skal beskylde for alt dette. Det er mere det overfladiske samfund og den kultur vi lever i nu til dags. Når Rachlin bliver ved med at sige ”Journalistikkens selvmord” så mener han at den er ved at slå sig selv ihjel men også at journalistikken i princippet er ved at dø. Måske bare det han kalder dybdegående journalistik. Man kan vel sige at overfladiske journalistik er den nye form for journalistik og at det måske er den der får det dybdegående journalistik til at dø og forsvinder fra denne kultur og det samfund der findes i dag. Men har dette konsekvenser for vores samfund? Altså hvis overfladiske journalistik overtager, så vil det have nogle dårlige konsekvenser. Vi kommer til at miste en hel del måske vigtige informationer og viden og det bliver måske mere enøjet. Det betyder der ikke vil komme så mange nuancerede og detaljeret perspektiver på en helt speciel sag. Dette kan fører til at journalistikken mister dens troværdighed og dens magt. Altså alt i alt, har Rachlin en masse synspunkter på lige præcis Journalistikken og dens udvikling, samt nogle af de traditionelle udfordringer vi kan møde lige præcis i dette emne i dag. Dog vil vi håbe at dybdegående journalistik, bliver videreført til internettet, så vi ikke skal stå i denne situation eller stå til ansigt med konsekvenserne.