Færre og færre aviser bliver købt i dag. Den kendte journalist Samuel Rachlin indsendte d. 23. marts 2009 kronikken ”Journalistikkens selvmord” til Politiken. Den handler om forholdet mellem den traditionelle avisjournalistik og de nye medier på nettet, fx weblogs. I teksten ’’Journalistikkens selvmord’’ skriver Rachlin, at journalistikken i går af helvede til, de elektroniske medier, altså online-aviser, blogs osv. er ved at overtage journalistikken, ‘’Først havde den trykte presse svært ved at tilpasse sig de elektroniske medier, og nu er de webbaserede medier ikke kun ved at fortrænge aviserne, med ved at tage livet af dem’’ (s. 7 l. 5-7), efter hans mening er der tale om journalistikkens selvmord fordi i dag er vi ved at drukne i reality shows, ’’X Factor’’, ’’Vild med dans’’ og en kultur hvor det at være overfladisk og selvglad er det højeste mål for at få succes. Aviserne er i dag ’’sprunget med på vognen’’ altså gået med medierne, og lade sig tage til gidsel af tv og nettet og dækker de nationale begivenheder i stedet for at bruge deres tid, kræfter og kreativitet på at sikre journalistikken et nyt liv, aviserne er ved at overlade det hele til de webbaserede medier med deres blogs og deres mange meninger uden ansvar og holdninger ’’De gamle medier er rigtigt kommet ud at sejle – om bord på ’’Titanic’’ (s. 7 l. 19). Problemet med blogkulturen på nettet er at man bare kan skrive løs og give sin mening om alt og hvad som helst, og der er ingen der interessere sig for om man burde have en mening, kulturen er mere drevet af teknologi end af indholdet, nettets muligheder er så store og de er så uimodståeligt for de etablerede aviser, som der bliver nævnt i teksten ’’Vagthunden har valgt overgivelsen og lagt sig på ryggen som en kælen vovse med spjættende ben og logrende hale.’’ (s.7 l. 38-39) altså de etablerede aviser har ligesom opgivet og givet efter for nettet, i dag når man går online på sin computer eller smart phone kan alle være deres egne journalister, redaktører, kommentatorer og tv-producere ’’Alle kan sparke til en bold, men det er ikke alle, der kommer på landsholdet (s. 7 l. 33-34). Det er ikke fordi journalistikkens død eller alderen, og i stedet for at holde fast i det man er bedst til og udvikle det, prøver aviserne i dag at leve op til det nettet med relanceringer, nye formater og nyt layout, aviserne tør bare ikke stå ved det de kan og det de er så gode til, de tror at redningen i det hele ligger ved at leve op til det nettet kan, det med blogs, videoer osv. ’’Det er ikke kun aktiv dødshjælp. Det er journalistikkens selvmord (s. 8 l. 53) skriver Rachlin. De aviser der klarer sig bedst i dag er, Børsen, Kristeligt Dagblad, Weekendavisen og Information, det er jo ikke kæmpeaviser, men de har kunnet fastholde deres identitet og ikke lavet om på noget, de har tilpasset deres produkt til deres marked og de klarer sig bedre end de ’’store’’ aviser, der vil være alt for alle. ’’De har opnået succes ved at holde fast på deres journalistiske målsætning og værdier’’ (s. 8 l. 66-67). Der nævnes i teksten, ”Afsmitningen fra net medierne er med til at udvande og devaluere journalistikken, hvis den går på kompromis for at være med på noderne. Opgaven må være at levere kvalitet og udnytte nettet til at underbygge journalistikken. ” (s. 8 l. 73-76). Det vil sige, at tekstens tema er mødet mellem den traditionelle avisjournalistik og de webbaserede medier og udfordringerne derved. Rachlin skriver i teksten at det kun er sikkert at journalistikken vil overleve på nettet i fremtiden, men derfor gælder det stadig om at fastholde de værdier der gør journalistik så god ’’Aviserne er nød til at brillere med journalistik i særklasse’’ (s.8 l. 80). Rachlins modsætningspar giv er ikke kun udtryk for en modstilling af de nye og moderne webbaserede medier og journalistikken på den anden side, der er jo også tale om en rangordning, hvor journalistikken er placeret i de digitale medier, og med den her rangordning følger jo også nederlag, hvor man ser arrogant ned på de digitale medier. Rachlin skriver i teksten om de webbaserede medier ’’At aviserne er ved at overlade banen til de webbaserede medier med deres blogs og deres kult af meninger uden ansvar og holdninger uden omskostninger i et univers, hvor der er frit slag for alle’’ (s.7 l. 20-23), og ’’organer for meningsgryderi’’ (s. 7 l. 27-28) gennem de her citater får man et klart billede af journalistikkens ideal, altså hvordan det burde være: rigtig researchet viden og ikke meningsgyderi, inholdet og ikke teknologien. Altså det fremgår tydeligt i teksten at Rachlin, står fast på journalistikkens klassiske idealer, når han omtaler journalistikken som ’’vagthunden’’ (s. 7 l. 39) og ’’den fjerde statsmagt’’ (s. 8-9 l. 82-83). Selvom de webbaserede medier i dag byder på meningsgyderi og nynarcissisme som nævnt i teksten, så byder de jo fakktisk også på meget godt og klogt journalistik. Aviserne er blevet smittet med meningsgyderi, nynarcissime og dårlig journalistik, fx de gratisaviser, der har taget det ’’overfladiske’’, det selvspejlende og det underholdende til sig, avisen er jo blevet en vare, der skal sælges og lysten efter X-Factor, Vild med dan-selvspejlende underholdning er vokset stort. Rachlin slår meget ned på den magtesløse kælelyst, som aviserne har taget til sig ’’Nettets muligheder er sp overvældende, så uimodståelige for de etablerede aviser, at det ofte ser ud, som om vagthunden har valgt overgivelsen og lagt sig på ryggen som en kælen vovse med spjættende ben og logrende hale. Blog mig’’ (s. 7 l. 37-40).
Det er gratis at oprette en konto