Det sidste hvæs

Året er 2021 det er den 24. Kattember, Der er borgerkrig i landet U.S.K (United States of Kattopia). Præsidenten styrer landet med hård pote, han kontrol over alle resurser i landet. Og var kun interesseret i hvordan U.S.K kunne få mere magt. Verdenen udenfor troede at alt var fint, men det var kun en facade i virkeligheden led borgerene og var som slaver i deres eget land. Men jeg har planer om at forandre tingene men jeg kan ikke gøre det alene….

Det var aften tid, solen var ved at gå ned. Jeg slingrede igennem gaden, der kom en flok killinger løbende. En af dem bumbede ind i mig, han kiggede op på mig. ” Undskyld hr.” sagde han, ” pas på hvor du sætter dine poter frem over lille ven, du kunne træde den forkerte kat over poten en dag. ” sagde jeg Han løb hen til sine venner som stod og ventede på ham. De havde ingen ide om hvad der skete rundt omkring dem, jeg nærmede mig min destination. Jeg så skiltet ”spildt mælk, ” stod der, det var her min kontaktperson ville møde mig.

Jeg skubbed kattelemmen op og gik ind, det var en lille hyggelig bar med få gæster. Jeg gik hen til disken, ” en mælktini rystet ikke omrørt” sagde jeg til bartenderen. ”det har vi ikke her” svarede han tilbage. ” så bare en skål kold mælk” sagde jeg, han hældte den hvide væske op i en skål og stillede den foran mig. ”tak” sagde jeg, og begyndte at lappe den hvide væske i mig. Det var god mælk, en kvindelig hvid kat kom slentrende hen til mig. ” goddag” sagde hun med en lav viskende stemme, som næsten ikke kunne høres men som stadig skar sig igennem stilheden. ”goddag” svarede jeg, ”dejlig aften hvad laver en kat af din kaliber på disse egne” spurgte hun. ”leder efter nogen, måske kunne du hjælpe mig? ” sagde jeg. ”og hvem er det du leder efter? ” sagde hun, ”den hvide pote” sagde jeg kort. Al småsnakken i baren stoppede, og alle kiggede på mig. ”sagde jeg noget forket? ” sagde jeg med alvor i stemmen. ”Næ, du har lige fundet hende” sagde hun og grinte en lav hånelig latter. ”på ham drenge ” sagde hun og gik hen mod en kattelem i den anden ende af baren. Alle kattene rejste sig og begyndte at, gå hen imod mig. ”Skal vi virkelig gøre det her drenge? ” spurgte jeg, ” ser sådan ud” den største af kattene. Han slog klørene ud og gjorde et udfald efter mig, jeg slog til skålen med mælk som stadig var halvfyldt. Mælken ramte ham lige i ansigtet, og han trådte to skridt tilbage. Jeg slog mine klør ud og hopper hen og rev den store kat i ansigtet, Han gav en hvæs fra sig og skreg ”mine øjne, jeg kan ikke se noget. ” Godt otte tilbage tænkte jeg, jeg drejede hoved lige i tids nok til at se to af de andre katte hoppe hen mod mig med klørene ude. Jeg hoppede over dem, og gav dem begge dybe flænger langs ryggen de landede begge på gulvet med et hvæs og blev liggende. De sidste seks kiggede på mig, jeg hvæsede af dem. Den mindste af dem gik lidt tilbage, han var bange og ud fra han udsende var han stadig ung. Den ene af dem lavede et udfald mod mig, jeg tog fat i hans pote holdt ham op foran mig og rev halsen op på ham. Jeg kunne se frygten i de sidste fems øje, jeg løb hen og gjorde en ende på deres ynkelige liv. Den eneste der stadig var i live var den der så ung ud, ”gå hjem du har ikke hvad der skal til for at være i denne her branche” sagde jeg. ”dine kløer har ikke smagt nok blod” sagde jeg. Han vendte sig om og løb så hurtigt han kunne, ud af baren og videre ud i den kolde aften. Den store kat lå stadig og jamredet, og holdt poterne op foran øjnene jeg gik hen og gjorde arbejdet færdigt.