Jeg kigger vredt på hende, og jeg kan mærke inde i mig selv, at jeg har fået nok! Og så går det bare løs, kan slet ikke styre mig selv! Jeg spytter hende i hovedet, hun tager fat i min arm, jeg bider hende, og hun prøver at komme fri ved at sparke. Det begynder at gøre ondt, rigtig ondt. Ikke bare fysisk, men også psykisk! Det er ikke længere en blodig kamp, det er en kamp, der vil splitte min mor og jeg for altid!
Se, det er mig.
Det er det her, jeg vælger at vise jer. Mig, der råbende og bandende rasler hen over gruset på en ambulancebåre, mens min mor løber ved siden af. Ser i de to ambulancefyre veksle blikke hen over min sprællende krop? Det her bliver en af de historier, som kan fortælles videre til kollegerne. Se også naboerne dukke op ved hækkene, mens de : Så nu er den gal igen derinde.
Og se lige min mor!
Uddrag fra opgaven
4 Se, det er mig "Sofie har det rigtig svært lige nu. Hendes hormoner racer, og med en far der drikker og en handicappet bror, er det også svært," Lægen holder en lang pause, og siger: "Jeg forslår, i tager hende til en psykolog." Igennem sprækken i døren kan jeg lige se et snit af lægen, og min mor der sidder krympet sammen i stolen. Så retter min mor sig op, og siger: "Hvis det er det, der skal til, for at Sofie kan styre sin aggressivitet, så er det det, vi gør!" Hun rejser sig derefter op, og giver
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang
