”Sofie der er frokost, kom ned og sæt dig til bords”, lød det inde fra stuen. Sofie stormede ud fra værelset. Det lod mig ligge alene tilbage på det bløde gulvtæppe. Så nu ventede jeg blot på at hun kom tilbage, og legede med mig igen. Mens jeg lå der, kom jeg til at tænke på den gang hendes mor kom hen til mig i butikken, og med et kært blik tog mig i sine arme.
Derhjemme forærede hun mig til lille Sofie. Det var længe siden nu, men Sofie havde elsket mig lige siden og holdt mig stadig tæt ind til sig når hun var ked af det. Det var virkelig noget jeg holdt af.
Min tankestrøm blev brudt da Sofie trådte ind på værelset igen. Hun spadserede hen til mig og gav mig en ordentlig krammer. ”Jeg elsker dig”, hviskede hun blidt til mig. Jeg ville virkelig gerne have svaret hende, men ordene blev inde bag min mund. Det var ligesom resten af kroppen, den ville bare ikke bevæge sig når jeg ville. Så når Sofie legede med mig følte jeg mig så forfriskende levende.
Så kom Sofies far ind og sagde at ham og mor lige tog ned og handlede lidt, og at de var hjemme igen om en halv times tid. Sofie svarede blot med et spinkelt ” Okay”, og og fortsatte derefter sin leg med mig, og de andre dukker.
Det er gratis at oprette en konto