Når verden engang går under, vil den gøre det på en mandag. Sådan er det bare.
Gregers sad ved sit runde spisebord og stirrede ud ad havedøren. Regnen trommede mod ruden, og det løbende vand fik hele verden til at stå og flimre på den anden side af glasset. Gregers drak en tår af sin kaffe og lod blikket glide hen over bunken af rettede stile. Det var den sædvanlige blanding af mere eller mindre interessante betragtninger, som hans elever havde formuleret. Dansktimen i dag var planlagt. De skulle snakke om stilene.
Han skulle af sted om ti minutter, hvis han ville nå sin bus. Ud i regnen.
Han sukkede og stirrede igen ud på den slørede version af verden.Det var mandag, Gregers stirrede forsat ud af vinduet, imens han hældte den sidste tår af sin kaffe i sig. Han puttede avisen i tasken, tog sin frakke på og skyndte sig ud i regnen. Hvorfor skulle det regne i dag, hvorfor skulle det altid regne på en mandag.
Bussen kom for tidligt, Gregers stod på den anden side af vejen da den trillede op til busstopstedet. Gregers stod i trippede ved lyskrydset, han var sikker på han ikke ville nå bussen, han ville komme for sent. Da lyset endelig skiftede fra grøn til rød, kørte bussen.
Det er gratis at oprette en konto