I dag kan jeg kun se positivt tilbage på min udtagelse, fordi jeg i det år hvor jeg var inde til træning cirka 1 gang i måneden, har udviklet mig meget - ved at lære en masse nye at kende plus at jeg fik en seriøs træning på højt niveau. En ting der også var positivt ved udtagelsen var, at for cirka 3 måneder siden blev jeg kontaktet af `Talentakademiet - Ringkøbing Skjern` de sagde, at de havde set mig til kredsstævnet og de syntes, at jeg så interessant ud og de kunne godt tænke sig at arbejde med mig. Jeg blev indkaldt til en samtale, hvor de fortalte om akademiet altså grundlæggelse, regler, målsætninger, osv. de fortalte også, at de fra akademiets side havde valgt at tilbyde mig det der hedder en miljøelev plads det vil sige, at jeg ville få betalt halvdelen af mit ophold af akademiet selv. Jeg blev i starten at mit kredstrænings forlød stillet et ultimatum, netop at jeg var nød til at få flere træningen ind i ugen ellers ville jeg ikke kunne være en del af holdet, det var ikke nok med de to gange jeg trænede i ugen, så jeg kontaktede Skjern for at høre om jeg måtte komme ud til dem for at træne med hos dem da jeg ikke havde nok træning i Sønder Omme hvor jeg trænede nu. Hvis jeg skal tænke tilbage på hvordan det var, at få af vide at det altså var nu jeg skulle vise mig, hvis ikke jeg kunne det, så var det bare ud af vagten, så var der en anden der var parat til at tage min plads. Jeg syntes på en måde ikke at det er fair og på en måde er det. Hvis man ser det fra kredsen og trænernes synsvinkel, så kan man jo sige at man skal kunne præstere hver gang, og ikke kun på sine gode dage. Derimod fra spillernes synsvinkel, så kunne man nok ønske sig en ekstra chance, hvis nu man lige har en dårlig dag på træningsdagen. Den nødvendighed for at præstere på et bestemt tidspunkt sker jo også andre steder i verdenen, f.eks. eksamener og i den grad hos en læge der skal operer, der er det enten eller, enten overlever patienten eller ikke. Det er lidt det samme som det var med mig, enten gik jeg videre eller så gjorde jeg ikke. Men når jeg så præstere godt så kan jeg ikke være andet end glad, og når jeg er glad føler jeg glæde, men hvad er glæde? Glæden i mit tilfælde er lige i det jeg fik af vide, at jeg var gået videre, glæden blev også større fordi at det virkelig var min største drøm, at komme på det endelige hold. Da jeg startede havde jeg slet ikke regnet med at jeg ville ende ud med at være en del af de bedste 100 i Jylland. Jeg oplevede også glæde når der altid var en der ville med ud til træning for at støtte mig, min mor var fast med, da hun også skulle kører mig, men jeg havde også flere gange mine søstre og min kæreste med, og det var virkelig fedt at de gad at tage sig tid til, at sidde i en kedelig kold hal klokken 20 til 22 en fredag aften. Køre turen ud til hallen var lang, og jeg kunne nemt nå at blive nervøs, om jeg nu kunne præster, eller om jeg havde en ´off day´. Så jeg fik hurtigt et ritual før hver træning, det fik mig til at være mindre nervøs. Det ene var for eksempel at jeg skulle høre den samme playliste de sidst 10-20 km før vi var ved hallen. Når jeg gjorde dette kunne jeg mærke at jeg virkelig blev parat til at præstere mit bedste
Det er gratis at oprette en konto