eg siger tit til mig selv: Når jeg får tid, vil jeg rydde op i ”det store skab” på mit værelse.
Inde på mit værelse har jeg et skab, der ser meget stort ud. Men det er som om, at når jeg åbner det, er det lille, fordi alting er så proppet og vælter ud. Mit værelse er vel stort nok, men der er altid rodet, og det gør det mindre. Det er vel heller ikke fordi, at det store grimme skab hjælper…
Det er hvidt, det er det første man ser, når man kommer ind på mit værelse. Og skabslågerne står altid åbne- de er gået i stykker. Og det har de været al den tid, jeg husker. Det eneste, der holder dem sammen, er en lyserød, nusset hårelastik.
Jeg tænker hver dag efter skole, at jeg nok burde rydde det op, men af en eller anden grund gør jeg det aldrig.
Engang sagde jeg altid, at Jonathans værelse var større. En dag her for ikke alt for lang tid siden fandt vi ud af, at det faktisk kun var 3m2 større, og at det bare var mit store skab og alt det rod, der fik det til at se så lille ud.
Det er gratis at oprette en konto