Vi lever i dag i en verden styret af menneskelige ambitioner skabt af den individualitet og selvbevidsthed, som kendetegner vores race. Fordømt af vort eget vid kæmper vi en endeløs kamp mod et begreb, som kun vi kender til; et begreb som er fundamentet for vores frygt og samtidig en drivkraft, som er med til at gøre os så menneskelige. Fra barnsben udvokser allerede et ønske om at retfærdiggøre vores korte eksistens og derved skabe en mening med livet. Vi distancerer os fra den dødelige uvished. Mennesker som frygter selve uvisheden søger religionens tryghed og forklarende egenskab, mens andre, som ikke er i stand til at forstå religionens væsen og som frygter historiens glemsel, finder ro gennem gerningernes mening og aftryk.
Døden er lidenskab, angst, frihed, identitet, ansvar, valg og eksistentialismens røde tråd. Eksistentialismen som genre er ofte svær at placere som en bestemt periode, men som grundlægger af den mere moderne eksistentialisme ville Jean-Paul Sartre være et anskueligt bud, men også Henrik Dahl er nævneværdi med sin ”Den kroniske uskyld”. I det følgende vil jeg beskæftige mig med et af hans andre ”værker”, nemlig et uddrag af et foredrag hold i Danmarks Radio, 2001, nemlig”Døden er et vilkår”. Jeg vil gennemgående tage tekstens problemstilling op, fortolke/diskutere og perspektivere/diskutere til ”Roden” af Martin A. Hansen.
Det er gratis at oprette en konto