Af Villads Møller, sognerådsmedlemEt højt skingert skrig bliver udstødt af den ældre kone! Hun sidder på knæ ved siden af hendes mand, som ligger på ryggen på den golde jord. Hun har den ene hånd under hans hoved og den anden om hans arm. Det er hendes mand hun holder om, manden er død; udslidt af at arbejde på marken. Det er, hvad jeg ser, da jeg går min daglige tur rundt om den lille tørre mark. Nu må kvinden klare sig selv med alle hendes børn. Da børnene ikke er gamle nok til at overtage farens arbejde, bliver de ældste nødt til at komme ud at tjene, og de yngste må på fattiggården sammen med moren, hvor halvdelen af dem sikkert dør af sult.
Det, jeg lige har set, er helt urimeligt, og det får mig til at tænke på, hvordan nogle folk har det. For det første er det ikke i orden, at manden er blevet nødt til at arbejde så hårdt, at han er død. Det burde ikke være sådan, at mennesker bliver behandlet som dyr og arbejder sig til døde. Det er forkert, at familier må gå fra hus og hjem i stedet for at blive hjulpet. Familien har arbejdet, alt hvad de kunne for de få penge, der lige præcis kunne holde dem i live. De har virkelig slidt sig selv op dag og nat for herremanden,
Det er gratis at oprette en konto