Alle lande har en nationalsang, Danmark inkluderet. ”Der er et yndigt land”, som senere blev Danmarks officielle nationalsang, er et nationalromantisk digt skrevet af Adam Oehlenschläger i 1819. Adam Gottlieb Oehlenschläger er en af den danske romantiks største forfattere. Han skrev bl.a. det berømte digt ”Guldhornene” i 1802 og det siges, at dette blev startskuddet på Guldalderen i Danmark.
Tiden, hvori digtet er skrevet, er den litterære periode kendt som Romantikken. Romantikken var en hovedstrømning i Europa i første del af 1800-tallet inden for filosofi, litteratur og kunst. Perioden var på en lang række fronter præget af et oprør mod de rationalistiske tankestrømninger i Oplysningstiden. Hvor de centrale begreber tidligere havde været den menneskelige fornuft og forstand, var det nu forestillinger om menneskets følelser og fantasi, der satte dagsordenen.
Genren er lyrik, som bruges til at udtrykke følelser og stemninger med, og digtet handler om Danmark. I første strofe handler det om hvor dejligt og smukt Danmark er. Her nævnes bl.a. bøgen, som er Danmarks nationaltræ. Der drages også links til nordisk mytologi, idet Freias sal bliver nævnt i 1. strofe.
At inddrage nordisk mytologi og vikinger er et kendetegn for den danske guldalder. Det bliver brugt for at knytte det til den danske identitet og fremme den danske identitet. I 2. strofe nævner Oehlenschläger også vikingerne, som ”De harniskklædte kæmper”. Dette er en meget positiv beskrivelse. At han bruger ordet harniskklædt, betyder også at de altid er klar til kamp, da et harnisk er en brynje.
Det er gratis at oprette en konto