Uddannelse: Vallekilde højskole 2013 og studerende på Forfatterskolen i København 2013-2015.
Debut: YAHYA HASSAN. Gyldendal, 2013.
Litteraturpriser: Politikens Litteraturpris, 2014.
Idoler: Karl Ove Knausgård, Michael Strunge og Fjodor Dostojevskij.
Yahya Hassan er født i 1995 af forældre, der begge er kommet til Danmark i slutningen af 1980’erne som palæstinensiske flygtninge fra Libanon. Han voksede op i Aarhus Vest sammen med fire søskende. Søskendeflokken blev alvorligt udsat for voldelige overgreb af en far, der i en periode arbejdede som taxachauffør, men hovedsageligt var hjemmegående på kontanthjælp.
Et lille uddrag af Yahya Hassan barndom.
Uddrag/Tema
Digtets tema er henholdsvis svigt, tæsk og forvirring. Børnene bliver svigtet af deres forældre, da faderen slår dem og moderen intet gør. Børnene er bange for faderen, især lillesøsteren, der tisser i bukserne af skræk. Den ene broder, som er lidt ældre er ikke så bange og vil bare gerne have det overstået (”JEG KIGGER NED OG VENTER PÅ DET BLIVER MIN TUR” (vers 15). Kigger man på Yahya Hassans andre digte, kan man også godt gætte sig til, at det var denne hårde barndom med tæsk, svigt og ingen omsorg, der gjorde, at han røg ud i kriminalitet og solgte hash nede foran gården.
Budskab:
Yahya Hassans digte er helt unikke, synes jeg. Selvom jeg kun har læst få af hans digte, så er der stadig noget ind over hans digte der får mig til at stoppe op et par gange, for at finde ud af, hvad det egentlig er han mener. Han bruger okay mange fremmedord, så man må hellere have sin ordbog ved siden af sig, for ellers kan det være lidt svært at forstå indholdets budskab. Yahya Hassan skriver jo ikke bare et digt bare for at skrive et digt, han har jo nemlig et budskab han gerne vil ud med. Normalt har man et helt overordnet budskab, som man gerne vil ud med. Men man kan altså godt komme ud med et par flere budskaber, end bare et enkelt budskab.
Det er gratis at oprette en konto