”Barndom” fra digtsamlingen ”YAHYA HASSAN”, af Yahya Hassan, 2013 for Gyldendal
Teksten beskriver vold i hjemmet og en følelse af ikke at høre til og stå et sted mellem to lejre.
Det er et moderne digt, skrevet centrallyrisk da man sanser og forholder sig til noget i teksten.
2. Ydre og indre komposition:
Ydre: Digtet er meget dynamisk; der er ikke strofer der rimer hverken direkte eller på kryds, og rytmen er individuel. Digtet føles levende at læse da det er op til læseren i hvilken tone, hastighed og udtryk man læser det i. Det forstærker digtet at det er skrevet så dynamisk. Digtet er ikke rytmisk.
Indre: Digtet både fastholder én tid men er også flyvsk. I starten er det en episode der bliver beskrevet, men som man kommer længere ind i digtet bliver det spring i tid og sted og følelser. Digtet bør ikke inddeles i afsnit.
3. Sproglige virkemidler
Yahya bruger billedsprog (Gazastriben i solskin, flag bliver brændt…) og fastholder læseren i en bestemt tone (rædsel, skræk, forvirring, smerte – dette gør at man mærker digtet mere, end hvis det var skrevet i en blødere tone)
4.Fortælleforhold: Gør rede for digtets fortælleforhold
”At forfatteren og hans jegperson ikke er den samme, er en banal og helt elementær forudsætning hvis man overhovedet vil begynde at forstå hvad litteratur er. Når det er nødvendigt at nævne det her, er det fordi den stadig omsiggribende såkaldte autofiktion (fandeme et grimt ord) tilsyneladende har fået endog forfattere og litterater, der dog burde vide bedre, til at glemme den væsensforskel der er på den fysiske, korporlige virkelighed og sprogkunstens gestaltning af den.” Yahya gør her sin far til bøddel, han og sine søskende til ofre og moderen til medløber. At moderen inddrages som medløber styrker teksten endnu mere, i og med hun ”smadrer tallerkner i opgangen” i stedet for at tage et opgør med den voldelige fader, som børnene ellers hårdt har brug for.
Det er gratis at oprette en konto