Opløsningsmiddel: Et opløsningsmiddel er et stof, som et andet stof kan opløses i. Stoffer, der ligner hinanden, kan opløses i hinanden.
Olie, fedt og andre stoffer, der ikke kan opløses i vand, skal opløses med organiske opløsningsmidler. Organiske opløsningsmidler fordamper let og bruges bl.a. i lak, maling og lim.
hydrogenbinding: Hydrogenbindingen har almindeligvis en styrke på ca. 15-40 kJ/mol og er stærkere end andre dipol-dipolbindinger. Bindingen har udpræget effekt på de stoffer, hvori den optræder, især med hensyn til smeltepunkt, kogepunkt og krystallinske egenskaber. Vands kogepunkt er således langt højere end forventet ud fra rene molekylvægt betragtninger.
Celle: En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, dyr og mennesker. Nogle organismer såsom bakterier består kun af en enkelt celle (encellede), hvorimod andre organismer er flercellede og består af op til flere billioner celler, der arbejder sammen. Et menneske på 70 kg indeholder ca. 70 billioner (7 x 1013) celler; en typisk celle har en "diameter" på 10 µm og en typisk celle vejer ca. 1 nanogram. Der eksisterer en endnu mindre selvstændig enhed, virus, som ikke er en celle, men som er medlem af det taksonomiske overdomæne liv. Biologer diskuterer om virus skal regnes som levende eller ej.
Det er gratis at oprette en konto