Jeg stod samme sted ti år senere, dog en halv centimer højere, hvilket giver mig en fulendt højde på 195,5 cm. Jeg var ikke længere eleven der spillede skov til introfesten, men vikaren der stod i baren og så på den høje elev der spillede skov. Det var altid vikarerne der stod i baren og den høje elev der spillede træ. Sådan havde det altid været og sådan ville det altid blive. Det var underligt, at opleve elever der ligesom jeg, stod på scenen og betragtede hinanden, alle lidt småfulde og nervøse. Det var som et deja-vu. Det hele pegede dog mod [NAVN B]. Tanken gav mig en smule tårer i øjnene og jeg stod der bag baren, hvor der lå skrald rundt over det hele, omringet af håbefulde elever og højtråbene stemmer. Det hele kørte rundt inde i mit hoved og det føltes som en kortfilm der kørte om og om igen. [NAVN B] på scenen, [NAVN B] på gangen, [NAVN B] i biografen, [NAVN B] på ferie, [NAVN B] på værelset, [NAVN B] på indlæggelses stuen og [NAVN B] død på sengen. Jeg meldte til en af de andre vikarer at jeg skulle tisse, men greb i stedet mine bilnøgler inde på lærerværelset i min lille blå og smalle skuffe og satte mig ud i bilen. Jeg kørte hjem, men det føltes mere som en flugt, en flugt fra mine tanker og mine minder.
Det er gratis at oprette en konto