”Hvem er du, du forbandede liv, hvad vil du mig? Skal vi leve her og nyde dig, elske din smukke form og rejse væk igen? Skal lyset du bringer os ende i mørket? Er det sidste lys det smukkeste lys det sidste åndedræt der tungt vælter sig tilbage i vore lunger og slukker de sidste minder, de sidste ord, de sidste savn. Forlader jeg dig, eller er det dig som forlader mig? Jeg er ikke pessimistisk mormor! Men.. hvorfor dig? Jeg vil selvfølgelig ikke brokke mig hele mit liv, men behøver det at være så nederen? I dag gik jeg uden for i det kolde efterårs vejr og ved du hvad? Det regnede.. store mørke og tætte skyer samlede sig over mig så snart jeg gik ud. Det regnede. Ikke med store, fede dråber, der gør enhver gennemblødt på få minutter. Nej, bare små, fine dråber, der lå som et gråt slør mellem himlen og jorden. Det var som en let sommerregn, der var stor nok til, at man lagde mærke til den, men for lille til at genere synderligt. Han kan ikke lide mig kan jeg sige dig, gud altså. Vil du ikke lægge et godt ord ind for mig deroppe? Husker det som var det i går, vi lavede pandekager og jeg stod på tær for, at kunne se hvordan pandekagerne boblede på panden. Hvordan jeg skar et ekstra stykke margarine og lagde på den varme pande når du kiggede væk. Du lod som om du ikke vidste hvad jeg havde gjort, selvom pandekagen bare sejlede i fedt. Dit smil, der fik mig til at tro at alting nok skulle gå. Jeg savner dig. Hører du? Jeg var så utålmodig 1. Jule dag jeg ville bare hjem og lege med min nye bratz dukke. Jeg fik ikke sagt ordentlig farvel…(telefon ringer) Hallo? Hvad?....Ja, okay hej. (gråd) Du døde 2. Jule dag uden nogen advarsel. Jeg lader mig hensynke i apati og brændende minder. Godnat mormor.”
Det er gratis at oprette en konto