Den barmhjertige samaritaner er måske en meget god overskrift, fortællingen er i hvert fald god. Fortællingen om den barmhjertige samaritaner, handler i bund og grund, om at hjælpe den der er ens næste, og den der har brug for hjælp. Da en mand fra Jerusalem, bliver overfaldet og ligger døende i grøften, kommer der først en præst forbi og dernæst en levit forbi, ingen hjælper den døende mand. Efter noget tid, kommer der en samaritaner forbi, samaritaneren hjælper den døende mand op af grøften og hjælper ham hjem. På dette tidspunkt hvor Bibelen er skrevet, er samaritanerne og jøderne fjender, men hvorfor hjælper samaritaneren ham hjem? Jo det er nok fordi, at han tænker på hvem der er ens næsten, og hvis det nu var ham der lå døende i grøften.
Jeg tænker også tit på de mennesker som kommer til skade i trafikken hvert år. Jeg ved, at hvis jeg ser nogle komme til skade, så skal de hjælpes, men hvorfor er det ikke alle der hjælper til? Jo lade os tage et færdselsuheld, mange vil nok gå chok, andre ville løbe derfra og den tredje ville nok stå og kigge på, men hvorfor reagerer vi sådan? Forklaring er således, at det er noget man skal trænes til, for eksempel paramedicinere eller læger, som hjælper til skadekommende hver dag. Selvfølgelig er der nogle mennesker, som ikke går i chok, men hjælper med det samme, igen, vi er så forskelligt bygget. I situationen har alle nok lyst til at hjælpe til.
Det er gratis at oprette en konto