Forstil dig en mand med jakkesæt på vælter med krykker og ikke kan komme op selv. De tætteste løber ’’selvfølgelig’’ hen og hjælper ham op og spørger om han er okay. Forstil dig nu en hjemløs der lugter og er på krykker og vælter. Ingen hjælper ham, men kigger dermed bare på ham og går videre som det var et andet menneskes ansvar. Fordi jeg er mig og bliver stødt af småting, ville jeg fælde en tåre.
Men igen ved jeg ikke om jeg ville hjælpe nogen af dem fordi jeg føler nemlig det er de voksens ansvar. Det lyder forfærdeligt i mit hoved, men jeg synes det giver mening. Jeg er kun 16 år gammel og føler ikke jeg kan bidrage med så meget andet end mine tanker om samfundet og meninger generelt.
Jeg tror ikke jeg er den eneste der har det som jeg. Jeg føler det er dem der er ældre end os der skal gøre noget, vise mig at vi ikke kun er arrogante og egoistiske mennesker. Jeg elsker når jeg kan blive inspireret eller lære af andres handlinger, jeg bliver til et bedre menneske. Men jeg føler helt sikkert ikke at der skal gøres forskel på den rige man med mange penge og manden med langt skæg og beskidt på tøjet. Vi er alle mennesker, og ingen er højere end nogen, men det bare mig der syntes det.
Det er gratis at oprette en konto