Go ok go ok go ok go ok go ok go ok go ok go ok go ok go ok go ok go ok go ok go ok go ok go
Den barmhjertige samaritaner er måske en meget god overskrift, fortællingen er i hvert fald god. Fortællingen om den barmhjertige samaritaner, handler i bund og grund, om at hjælpe den der er ens næste, og den der har brug for hjælp. Historien går ud på at en jøde fra Jerusalem, bliver overfaldet og ligger døende i grøften, først kommer der en præst forbi og dernæst en levit forbi, ingen hjælper den døende mand. Efter noget tid, kommer der en samaritaner forbi, samaritaneren hjælper den døende mand op af grøften og hjælper ham hjem. På dette tidspunkt hvor Bibelen er skrevet, er samaritanerne og jøderne fjender, men han tænker på hvem der er hans næste, og hvis det nu var ham der lå døende i grøften og hjælper ham derfor alligevel.
Jeg sammenligner det lidt med de mennesker som kommer til skade i trafikken hvert år. Jeg ved, at hvis jeg ser nogle komme til skade, så skal de hjælpes, men når man står midt i uheldet kan man så rent faktisk reagere? Man kan for eksempel tage et færdselsuheld, mange vil nok gå chok, andre ville løbe derfra og en tredje ville nok stå og kigge på, men hvorfor reagerer vi sådan? Jeg vil mene at det er noget man skal trænes til, alle burde kunne udføre helt basisk førstehjælp, og alle burde vide hvordan de skal reagere i sådanne situationer. Men alligevel høre man gang efter gang om folk der er blevet ladt i stikken af sine medmennesker. Selvfølgelig er der nogle mennesker, som ikke går i chok, men som har instinktet til at hjælpe med det samme. Alle vil nok gerne hjælpe til, men når man står i situationen kan det være rigtig svært at overskue det. Medierne er gode til at opfange de episoder, hvor folk er blevet ladt i stikken, og de har en tendens til at kun vise den ene side af sagen.
Det er gratis at oprette en konto