Jeg har mange gange skændtes med min bror. Det sker næsten hver dag. Og det er altid latterlige, små ting, som vi er uenige om. Nogle gange slår han mig og siger ”hold kæft, hvor er du dum at høre på”, og jeg sladrer til mor. Jeg bliver jo nødt til at benytte min status som lillesøster. Men jeg glemmer dog aldrig dengang, hvor jeg fik nok og gav igen. Det var en forårsdag. Træerne var ved at springe ud, og solen var endelig kommet for at blive. Jeg var 11 år gammel, og jeg husker tydeligt, hvordan det hele startede.
Han var blevet tvunget til at passe mig på en fredag aften, da mine forældre skulle til en eller anden fest på min mors arbejde. På det tidspunkt var Nikolaj næsten 16 år, og han ville hellere ud med vennerne, end at passe sin lillesøster. Han havde bestilt pizza og pomfritter, og jeg foreslog, at vi kunne se en film. Jeg havde set frem til denne aften i noget tid. Jeg ville bare så gerne have, at han gerne ville tilbringe noget tid med mig. Alle de andre piger i klassen fortalte jo, at de også sloges og skændtes med deres søskende, men at de inderst inde holdt af hinanden. Ingen tvivl om han elskede mig, som han altid sagde: ”Jeg elsker dig jo, du er min søster, det bliver jeg jo nødt til”. Men om han gad at tilbringe tid med mig, det var spørgsmålet.
Det er gratis at oprette en konto