Undskyld ventetiden

Uret går - klokken slår. Man lever ikke i nuet, når det allerede er fastsat, hvad det næste punkt på dagsorden er. Men det at lave ingenting er deprimerende. At føle at kostbare sekunder af ens liv forsvinder. Alle og enhver kender det med at vente. Der er faktisk nogle som mener, at det værste, man kan udsætte det moderne menneske for, er ventetid. Grunden til det er nok at dette skulle være, at ventetiden er en ukendt faktor og at vi frygter det som ikke er sket, altså det ukendte. Men er det nu kun det ukendte ved ventetiden, som er problemet? Noget man ikke kan gøre noget ved, og noget man ikke kan kontrollere, det gør en meget nervøs og urolig. Ventetiden er noget som mennesker let kan glemme at kasserer i vores daglige skemaer. Jeg er faktisk utrolig dårlig til at planlægge min tid, så der kan let opstå ventetid, men er det virkelig så slemt. Vi kan for eksempel skulle stå op kl. 6:30 men hvis badeværelset er optaget, bliver vi påført ventetid. Vores planlægning bliver ændret eller ødelagt. Når dette sker, må vi da bare spise morgenmad lidt hurtigere, og på den måde komme på rette spor igen. Uanset om man venter kort tid eller lang tid, er ventetid noget alle bliver påvirket af. Jeg synes egentlig ikke, at jeg oplever så meget ventetid i min hverdag og i mit liv. Eller hvad? Nu jeg tænker nærmere over det, så ventede jeg i en Fakta kø i mere end 15 minutter forleden. Eller i sidste uge, hvor min mor og jeg sad i bilen i mere end 10 minutter og ventede på min storesøster der lige skulle hente noget. Jeg har spekuleret over, om der i virkeligheden findes to slags ventetider. Nemlig den ukendte og udefrakommende og den kendte og planlagte. Føles den ene værre end den anden? Er den kendte nemmere at acceptere? Man ved hvorfor og hvornår den ender, som for eksempel graviditeten. Alle oplever vel ventetid forskelligt, hvis man f.eks. står i kø alene, så kan 7 minutter føles som en time, men hvis man står i køen sammen med nogle, så synes jeg at 7 minutters ventetid føles som 7 sekunder. Hvis man venter på juleaften føles ventetiden lang, men på den gode måde og når juleaften er forbi kan man næsten ønske sig tilbage til ventetiden lige før juleaften. Lige meget hvor vi er i livet, så er der altid noget vi er nødt til at vente på og det kan de fleste af os nok ikke en stor fan af. Af denne grund har alle virksomhederne der gerne vil sælge os ting også fundet ud af, at de skal hjælpe os med at gøre ventetiden lidt sjovere, for eksempel kan man høre ventetoner på telefonlinjer. Melodierne er ofte kendte numre, så de skal få en til at tænke på noget man engang selv har oplevet, og på den måde få en til at glemme ventetiden. På en eller anden måde er det vel meget genialt, jeg tænker i hvert fald ikke over ventetiden, jeg synger bare med. "Undskyld ventetiden" betyder det overhovedet noget for os, eller er det bare noget, som vi føler der skal siges. Det er i hvert fald noget, der siger noget om, hvordan vi opfatter ventetid.